• JORGE RODRIGUES KIRCHHOFF

Home

(Her kommer nogle tanker fra min brylupsrejse)


Det er snart 5 måneder siden jeg tog den store beslutning at flytte til Portugal.

Jeg har tidligere filosoferet lidt omkring det, at jeg er født i Danmark, men har boet i Sverige de sidste 20 år og omkring den rastløshed eller rodløshed, som fulgte eller følger med dette.


Home is where the heart is

Nu er jeg pludselig gift og bor i Portugal, og skal så småt til at begynde at få en hverdag dér.

I skrivende stund befinder jeg mig på min bryllupsrejse på en paradisstrand på en ø i Thailand og har netop afsluttet en bog (som jeg egentlig ikke synes specielt godt om), hvor hovedpersonerne (som var ret så sympatiske) i slutningen af bogen blev enige om at gifte sig. De fandt desuden et stykke jord, hvor de skulle bygge et hus og leve lykkeligt til deres dages ende...

Det er fantastisk med bøger, at tankerne altid bliver aktiveret, at man følger en tangent og begynder at drømme og måske endda får gode og brugbare idéer.

Jeg bliver i hvert altid inspireret og tænker, at jeg burde læse flere bøger.


Nu når sidste side er afklaret, så sidder jeg tilbage med tankerne om at leve et godt liv og måske muligheden for at finde “stedet”, hvor man skulle få lyst til at “slå rod”.

Der er rigtig mange følelser involveret, når man bevæger sig ind i sådan en tankerække...


These fish seems satisfied with their home...

På denne paradisstrand har vi ro til at læse en bog, sove til middag eller gå tidligt i seng, gå en tur på stranden, eller bare blive liggende i det behageligt varme vand. Vi kan se på fisk eller krabber.

Krabberne går rundt med deres hus på ryggen, og har på den måde ikke samme behov for at finde et sted at bo.


Normally they go inside if you come close to their front door...-but this is a brave fellow!

Aftenener er vidunderligt lune, shorts og t-shift er perfekt.

Livet er “peace of cake” eller på portugisisk “cancha” (hvilket har samme betydning, men egentlig betyder fiskesuppe😊).


Snart skal jeg hjem - og nu er hjem det samme som Portugal.

Det er første gang, at jeg har været ude og rejse, og hvor det er Portugal jeg skal have i tankerne og i hjertet, når jeg skal hjem fra rejsen.

I Portugal har jeg heller aldrig prøvet en normal hverdag, og det er nok nærliggende at sige, at jeg har haft en nemt liv det sidste halve år, selvom det ikke er hele sandheden....


Home is where the love is

Alt dette farver selvfølgelig mit billede af at skulle finde eller definere “hjem”.

At jeg ser starten af mit nye liv som et sandt eventyr farver absolut også mine tanker.

Men her får jeg en følelse af, at der fremadrettet er to veje at gå.

At acceptere, at der nu kommer en hverdag, og at den hverdag nærmer sig noget traditionelt og dermed måske noget både trygt og lidt kedeligt.

En anden tankegang kunne være, at jeg blot skal fortsætte mit eventyr...


No wonder she looks happy :-)

Det kan lyde som om, jeg er alene om dette, sorry, for jeg kan jo ikke gøre hverken det ene eller det andet uden Erika.

Men hun er mere låst til vores nye butik end jeg er, hun kommer formentlig til at arbejde fuld tid med den i minimum de kommende par år.

Hendes liv vil derudover være præget af mine valg, præcis som det har været de seneste to år.


Jeg er sikker på, at Erika ønsker at fortsætte med alle forandringer, som udgør hendes eventyr, så lige nu er målet, at skabe en hverdag, som ikke er traditionel og som ikke føles som kedelig.

Eftersom jeg er midt i et eventyr, er det langt lettere at vælge en utraditionel vej fremad, det er lettere at drømme eventyrligere drømme, det er lettere at sætte mål, som tidligere var urealistiske.


-still singles!

Jeg ved, at der venter en meget hektisk periode, når vi kommer hjem (til Portugal), og vores hverdag vil være præget af alt, som skal gøres og vi vil ikke have meget plads til refleksioner som disse.

Dermed skal disse tanker flettes ind i en hverdag, hvor den ene dag tager den anden, for dermed at kunne bestemme hvilken retning alting tager.


På nogle få linier lykkedes det mig at kombinere min definition på ”hjem” med mit nuværende eventyr, og det er selvfølgelig ikke helt tilfældigt.

Home is where the heart is!

-og mit hjerte brænder ikke kun for mine børn og for Erika, men i allerhøjeste grad også for mine valg og mine forandringer.


-harmony...

Så hermed er det bestemt.

Eventyret fortsætter og behøver ikke at være kedeligt.

Eventyret er mit hjem!



Jørgen, Koh Kradan, Thailand, 25. september 2018

0 views

2019 by Jorgen