• JORGE RODRIGUES KIRCHHOFF

Begge mine børn på besøg



Jeg skrev for nogle måneder siden om ”Besøg af mine kære”, efter at have haft besøg af William.

Nu har jeg så haft besøg af Felicia, og som forælder synes jeg at hun fortjener samme opmærksomhed, som jeg gav ham.

Men det jeg skrev om sidst gælder stadig – også for hende – og også denne gang.


My beautiful Felicia, Santa Cruz Beach

Felicia ligner mig på andre punkter end William.

Vi har ikke levet så tæt, bare os to, som William og jeg, men vi har alligevel og heldigvis udviklet en meget intim relation, som vi bl.a. udnytter når livet er lidt besværligt, og én af os har brug for at snakke.

Felicia har taget en del modige og stærke valg de seneste år, og læser i dag økonomi i Kristianstad, hvilken ingen havde gættet på – heller ikke hende selv 😊

Kæresten, som hun en overgang troede meget på, viste sig at være en nitte, hvilket var et hårdt slag – men hun kæmper videre. Hun er definitivt en survivor!

-og da hun aftenen inden, hun skulle afsted til Portugal, opdagede at hendes pas var udløbet, så det sort ud.

Vi googlede og kom frem til at det nok ikke kunne lade sig gøre.

Men det kunne det s’gu’! Et tidligt tog, og ind til politistationen i Malmö, lynhurtig udfærdigelse af et midlertidigt pas og videre til Kastrup, hvor hun nåede sit fly 😊

Min smukke datter med et kæmpe stort hjerte, hvor fedt at du kom 😊


Fille & Wille, BBB Lingerie e Bikinis

Sagen er den, at jeg denne gang havde besøg af dem begge.

William med en ny kæreste, og Felicia nu som single.

Fra Stockholm, og fra København.

William kom fra Stockholm men rejste hjem til København, da han nu flytter tilbage til Skåne.


The kids after Body Boarding, Praia Azul

Det er enhver forælders ønske, at få frivilligt besøg af sine børn, og det er de fleste forældres skræk, at de ikke kommer.

Når man vælger at flytte så langt væk, som jeg har gjort, så er der selvfølgelig yderligere en dimension, og det er, at udover at det går hurtigt og er intensivt, så går der formentlig relativt lang tid før de kommer igen.

Dette har jeg allerede reflekteret rigeligt over, men det bliver selvfølgelig ekstra mærkbart, når begge to kommer samtidig.


In love, Santa Cruz Beach

Jeg ser mig stadig som privilegeret, at jeg har to så fantastiske børn, og at vi er sunde og raske.

Jeg har nu suppleret min familie ved at gifte mig og træde ind i en ny verden.

Det er ikke første gang, at jeg lader de to verdener mødes, men dette var nok ”den største gang”.

William har besøgt mig 3 gange tidligere, men Felicia kun på brylluppet, og det var kortere og ekstremt intensivt.

Fille on Tour de Portugal

A short break among the vineyards

De ankom samtidig og var her en uge, så det var jo automatisk en slags test;

Kunne vi slappe af sammen?

Var det sjovt?

Er det et godt sted at tage en kæreste med?

Kan jeg udnytte min værdifulde ferie på en bedre måde?


Sopranos Barber Shop, Torres Vedras

Lad mig sige således;

Ingen tvivl om, at huset føles ekstra tomt nu, og at jeg savner dem, men jeg sidder alligevel med en god fornemmelse af, at de havde det godt, at testen gik godt og at vi absolut godt kan fungere sammen alle sammen.

Om de for eksempel er klar til at fejre jul i Portugal, det ved jeg ikke, men vi har haft en fantastisk uge og der er stadig masser af ting, som de ikke har set og gjort, og som forhåbentlig vil trække dem ned flere gange.

De har oplevet, vi har grinet, vi har krammet, vi har spist godt og de har slappet af.


Brand New Body Boards from Manel Sport, Santa Cruz

Lad mig afslutte med et kort punkt referat af ugen.

  • Pigerne storhandlede i BBB – og fik FLERE bikinis med sig hjem.

  • William og kæreste var SÅÅ søde sammen, og havde en fantastisk udflugt med overnatning i Porto

  • Felicia og jeg var på lang cykeltur i det smukke landskab og blandt vinrankerne

  • Jeg viste dem det hus, vi forhåbentlig skal flytte ind i snart, og de elskede det

  • Vi testede flere af de lokale og fantastiske strande

  • Vi købte 2 ”Body Boards”, som vi legede med i de kæmpe bølger – det var for vildt!

  • Vi besøgte herlige lokale restauranter – med livemusik og dans ved bordene

  • -og vi lavede den allerbedste mad hjemme i køkkenet, bl.a. endnu en gang Erikas outstanding gode grillede kæmpe rejer

  • Caféer, Barber Shop, Outlets og vores pool var andre elementer.



Tak for en fantastisk uge! 😊



Jorge, Ponte do Rol, 15. juli 2019


View over Praia Azul

What a couple! Sushi Dinner, Torres Vedras



0 views

2019 by Jorgen