• JORGE RODRIGUES KIRCHHOFF

Besøg af mine kære

Nu når jeg har ”lovet” (noget man kan gøre offentligt på Facebook) at fortsætte med at skrive, så er jeg nødt til at fortælle om mit besøg, inden det går i glemmebogen.


Min elskede knægt, William, var på besøg i sidste uge 😊

5 dage, søndag -fredag.


Life is not just black or white...

Han og jeg har spenderet rigtig meget tid sammen.

Mens pigerne var i stalden eller havde andre aktiviteter omkring deres heste-liv, så etablerede vi vores vaner og vores liv, vi to.

William har altid været ekstremt kvik i hovedet og selvstændig, men også en meget følsom dreng.

Han var drengen, som ville gøre det meste selv, som ville lære alt, ville forstå.


Directly from the airport - to here - lunchtime

I teenagetiden har vi haft masser af dybe samtaler om alt.

Om livet, om mennesker, om kærlighed og følelser.

Men også om meningen med livet for eksempel.

Og når vi var kommet frem til hvad meningen med livet faktisk er, så gik vi et spadestik dybere og spurgte; ”Hvad er meningen med meningen”?

Langhåret? Ja, definitivt. Men vi har altid samtaler om ting, som ikke har noget entydigt svar.

Verden er ikke sort og hvid, og William og jeg er meget ens i vores indstilling og tilgang til livet, for eksempel problemer og udfordringer.


Fish in Setúbal

Nu er han blevet voksen (på nogen punkter mere voksen end sin far), han har helt valgt sin egen vej og bor i øjeblikket i Stockholm, hvor et firma har set hans potentiale.

Det kan måske lyde som om, at han har haft det let?

Nix! Men han formår at trække det positive ud af de udfordringer han har haft.

En del af vores samtaler handler også om den slags.

Jeg tror, at vores samtaler er ”helende” for os begge. Vi får løftet vores perspektiv, så vi ser de negative følelser i et andet, et klarere lys.

-og mange gange ender de negative oplevelser med at gøre os stærkere.


Jeg tror, at denne måde at håndtere udfordringer på kan være det mest kendetegnende ved mig som far?

Eller også er det bare blevet sådan, fordi både Felicia og William har været utroligt ydmyge i deres syn på og relation til andre mennesker og dem selv?

De er i hvert fald begge oprigtigt gode til at erkende deres svagheder.


Jeg kan endnu engang sige, at jeg er utroligt privilegeret, med 2 så fantastiske børn, som jeg har et helt fantastisk forhold til.

Jeg har jævnligt dybe, følsomme og givende samtaler med dem begge – trods at jeg har valgt at flytte 3000 km sydpå. 😊


Lucky with the weather

Williams besøg i korte træk

  • Leje af bil, så Erika kunne have Volvoen, sprit ny Mercedes 5 dage, 17 euro. Yes, jeg kan anbefale at leje bil uden for højsæsonen!

  • Golf på hjemmebanen, Campo Real, med min ven Amadeu – en super dejlig eftermiddag

  • En tur i Atlanterhavet på ”Praia do Cavalo” (heste stranden) – jeg skulle måske lave et indlæg om denne ”hemmelige strand”?

  • Grillet fisk ad libitum i Setubal – sindssygt godt, 11 euro!

  • Outlet Shopping Center – alle de store mærker og lidt til, billigt, anbefales når man alligevel lejer en bil.

  • Erikas fantastiske grøntsagssuppe, men endnu vigtigere hendes helt outstanding ”Camarão de Erika” (store rejer med rigeligt af olivenolie, chili, hvidløg, koriander og lime)

  • Geans cocktails, som han er ved at lære på sin skole. Vi fik en lille smagsprøve, og der venter flere festlige smagsoplevelser i fremtiden.

  • Golf på en anden bane ”Royal Obidos”, igen med Amadeu og denne gang med en ven til Amadeu, ”Nuno Brasil”. Sindsygt coolt navn, synes jeg.

  • -efterfølgende frokost ved Portugals største lagune og en gigantisk sandstrand – wouw.

  • Besøg af det rækkehus, som måske bliver vores denne sommer – blev godkendt.

  • Cykeltur i de lokale bjerge, og her var William ikke helt lige så ”kaxig”, som på golfbanen 😊


We are strong - together

Det er let, at have besøg af sine nærmeste i tankerne, når man romantiserer sit eget drømmebillede af at bo i fx Portugal, men:

Besøg er ikke noget man kan forvente, når man flytter. De har sine (travle) liv ”derhjemme”.

Derfor kan jeg ikke have store forventninger om mange besøg, og jeg skal ikke indrette hverken mine tanker eller min bolig efter de besøg jeg får.

Derimod kan jeg prøve at gøre det så godt som muligt for dem, når de kommer, og så eller bare være taknemmelig, når de finder tid til at komme på besøg.


Lad dette blive afslutningen, hvilke dejlige dage vi havde, tak for besøget, velkommen igen når det passer dig 😊


Taknemmelig i Portugal, Jørgen, 6. april 2019

0 views

2019 by Jorgen