• JORGE RODRIGUES KIRCHHOFF

Det overfladiske og upersonlige vinder

Jeg er ved at organisere mit hus, alt jeg ejer skal enten

1. pakkes ned og tages med til Portugal

2. sælges eller gives væk, så andre kan få nytte af det

3. smides ud


Sagen er den at puslespillet ikke går op, der er møbler til overs.

For eksempel har jeg solgt alle mine stole, men jeg sidder alligevel på én og skriver dette.

Og det er ikke kun en stol. Der er andre møbler i mit hus, som ikke er mine….


Vist har jeg det fint?

Som en del af min kontrakt med mægleren, kom der en indretningskonsulent og hjalp.

Han gav generelle gode råd til, hvad jeg burde tænke på inden visningerne og så gik vi huset rundt og han gav mere konkrete forslag til, hvad som skulle kunne løfte de enkelte rum og dermed huset.

Jeg vidste jo godt, at der var en hel del, som kunne gøres – bl.a. var det meget begrænset, hvad jeg havde på væggene.


Samme eftermiddag fik jeg så et tilbud fra konsulenten. De påtog sig, at udføre de ting de selv havde foreslået. Pris godt og vel 10 kilo SEK, og møbler, billeder, planter ville blive i mit hus i 42 dage.

Det er godt nok specielt.

En dag til forvandlingen, dernæst fotografering og siden visninger

I Portugal rydder de dårligt nok op inden der bliver fotograferet eller inden en visning….

Her har vi lært os, at det er hårdt arbejde at sælge et hus, at alt rod er pakket af vejen, at der er skinnende rent og at vinduer skal pudses.


Efter 8 år fik jeg endelig billeder på væggen

Men det her er da godt nok at gå et skridt videre. Det føltes jo ikke som mit hjem længere!

De valgte løsninger var ikke noget jeg skulle have valgt selv, men jeg er jo nødt til at indrømme, at shit hvor flot det blev på de fotos, som blev taget efterfølgende.

Jeg er nok ret så praktisk anlagt, så en ko-hud, som man falder over flere gange om dagen, en lampe (nej faktisk 2), som sidder håbløst i vejen, når man skal forbi og et par stole, som er fuldstændig umulige at sidde i – skulle ikke få mig til at købe et hus.

Eller skulle det?


”Alt personligt skal ud”, sagde han som et godt råd, så kan potentielle købere selv skabe deres egne drømme

Drømme sælger, det gør praktiske løsninger åbenbart ikke.


Kohuden...

Har jeg nævnt at mit hus faktisk er solgt? Muligheden for at trække sig ud af købet udløb i dag. Så i dag er en festdag J

Så det upersonlige fungerede denne gang og det føles i ærlighedens navn overfladisk, og dermed ikke så rart, men på den anden side har jeg stor forståelse for at drømme er vigtige…


Nu er der så gået OVER 42 dage.

Jeg vil ikke have deres &¤#@ længere, men de har ikke tid siger de…

De har vel travlt med at ændre andre huse til at blive små museer.


Jørgen, Höllviken 4. maj 2018

0 views

2019 by Jorgen