2019 by Jorgen

  • JORGE RODRIGUES KIRCHHOFF

Endelig kom sommeren til Portugal

Det er selvfølgelig ikke helt rigtigt, vi har haft dejligt behageligt vejr i lang tid.


Men sidste sommer, hvor jeg var her i ca 2 ½ måned, havde de en rekordsommer, lidt a la det vi har haft i Skandinavien i år. Det var 30-40 grader fra maj og helt frem til november.


Happy on the beach of Santa Cruz - august 4th 2018

Det jeg egentlig vil frem til er, at jeg nu endelig har fået min første dukkert i atlanterhavet, hvilket jeg har set super meget frem til.

Jeg har i et tidligere indlæg skrevet om atlanterhavet, hvor utrolig fascineret jeg er af det, dets energi og dets vildskab.

Dog er vandet relativt køligt (mildest talt)! For min del skal der ret så meget varme til, at jeg for alvor har lyst til at både opholde mig på stranden og dernæst til at hoppe i havet.


Og den rigtige varme, som vi var så forkælede med sidste år, den lod vente på sig i år og kom så for alvor for et par dage siden.

-så nu har jeg KASTET MIG I BØLGERNE, og dernæst blevet kastet rundt selv.

De vilde, smukke kyster er udstyret med den ene smukke, rene sandstrand efter den anden – ikke en sten, kun rent sand 😊

-den eneste ulempe er, at badebukserne skal tømmes for sand efter at være blevet kastet rundt.

Men shit, hvor er det vidunderligt!


Another way of staying cold in the heat.... - click for short video

Jeg ved, at du, som læser dette, formentlig bor i Danmark eller Sverige og har fået lov til at opleve denne historiske sommer.

Jeg ved også, at man utroligt hurtigt vænner sig og næsten tager det for givet.

Jeg troede jo også seriøst, at jeg skulle få 30-40 grader helt fra maj måned hernede – for sådan var det jo sidste år.

-og her er det så, at jeg er nødt til at indrømme, at godt vejr hernede føles en lille smule bedre, når det er dårligt vejr derhjemme – jeg ved egentlig ikke rigtig, hvorfor det er sådan.


Jeg tror, at det er det samme for rigtig mange chartergæster. Det er en lille smulle bedre at være en uge på Rhodos i 30 grader, når det er 18 grader og regn hjemme, end hvis det rent faktisk er 32 grader og sol hjemme!

-og skulle der være nogen, som siger noget andet – så lyver de!

Så pludselig bliver det lidt synd for de gæster, som har købt en rejse til fuld pris, selvom alt er top klasse og i øvrigt lever op til deres forventninger.

Jeg håber I øvrigt, at mit firma derhjemme; Spies/Ving og Thomas Cook Airlines har klaret sig ok – klart at vejret har ramt den branche meget hårdt.


Gean could have a future in a circus...?

Skulle dette blive en trend, skulle vi begynde at få den slags vejr flere somre, så skal Ving og Spies til at satse på Skandinavien som rejsemål!

-og gør Ving og Spies det ikke, så er der andre, som gør det.

Sikkert er, at langt flere til næste år vil satse på at blive hjemme og holde deres sommerferie på deres egne breddegrader.

Men mon ikke, alt går tilbage til det normale igen?


Jeg læste forleden dag på FB et indlæg, der beskrev følelsen i varmen denne sommer. Han skulle skylle en tallerken af og helt instinktivt tænkte han, at han skulle huske at bruge varmt vand til at skylle den af for at spare på det kolde vand!

Det synes jeg er vanvittigt (som i vand vittigt 😊) morsomt!

Det er menneskets indbyggede overlevelsesinstinkt....


Mindre morsomt er, hvad varmen kan forårsage.

Mennesker dør af forskellige årsager, når det er meget varmt.

Skovbrandene, som bl.a. Sverige oplever i år og som Portugal oplevede sidste år er skyldes i første omgang tørke og varme. Frygtelige, tragiske historier, som man helst ikke vil tænke på, og som er forårsaget af naturens mægtige kræfter, som vi ikke er herrer over.


Yesterday....

Og lige nu er det hedt hernede, rigtigt hedt, de snakker mulighed for historiske varmerekorder i Europa, her i Portugal. Den gamle rekord er 48 grader.

Men vi ligger lidt under det. Det er sandelig også nok.

Så for at afhjælpe søger vi ud til strandene mod vest


– og her kaster vi os i atlanterhavets bølger!



Jørgen, Praia de Santa Cruz, 4. august 2018

89 views