2019 by Jorgen

  • JORGE RODRIGUES KIRCHHOFF

Endelig på vej

I et tidligere indlæg skrev jeg, at når jeg tog afsted, så skulle jeg have næsen og tankerne i sydlig retning og IKKE kigge mig tilbage.

Super herligt med fysiskt arbejde som optakt til den lange rejse i bil

Det er præcis dér jeg befinder mig lige nu, og jeg havde kun delvist ret. Inden søvnen overmandede mig i går aftes kom mange tanker. Det var først og fremmest mine børn, som hoppede omkring i mit hovede.

De var store, de var små, de var selvstændige, de var sociale - men de var også svage og “ensomme”... Og jeg forlader dem -uden at se mig tilbage!

Tænkte jeg

Mine helt fantastiske børn, som jeg elsker mere end alt andet og som er mine bedste venner, og som gør mig så stolt. Men jeg forlader dem ikke. De bor ikke hos mig længere. Jeg flytter bare lidt længere væk.

Sidste gang i denne omgang at jeg passerede Øresundsbroen, for første gang nogen sinde under den

Til gengæld gør jeg noget vigtigt for dem. Jeg inspirerer dem til at ikke altid følge strømmen og normerne, inspirerer dem til at følge deres hjerte. Så det er selvfølgelig ok, det jeg gør. Men de har hele tiden været den eneste parantes i alt dette.

Snakkede med Felicia fra bilen her til aften, og William svarede (som så ofte) ikke - life goes on :-)

Og så er der min mor, som efter mange år i Spanien tænker på at flytte hjem, og ikke er glad for at jeg ikke findes der længere. Men vi har en god dialog om dette, og hun har fuld forståelse for mit valg.

Tilbage til overskriften, ENDELIG PÅ VEJ. Jeg har ligget FULDSTÆNDIG VANDRET i meget lang tid, og det er uden at have et arbejde! Det er godt nok vildt så mange ting, som skal ordnes, så følelsen lige nu er ikke kun fantastisk fordi eventyret starter nu, men også pga den store lettelse, at alt det besværlige herhjemme (sorry, dérhjemme!) er overstået. Den følelse er den stærkeste, når jeg nu mærker efter.

Fik fat i een af de 7 gode stole på færgen, og kunne forberede denne tekst

Nå, jeg skal passe på at det ikke bliver for langhåret, jeg skal være konkret i det følgende:

For to dage siden prøvepakkede vi bilen, for at se, hvor meget vi kunne have, så vi vidste hvor meget vi skulle sende med lastbilen. Vi kæmpede, fik blandt andet party- køleskabet ind, men også spejle, mere værdifulde ting, juletræ, haveredskaber, 2 TV, golfkøller og -vogn og diverse andet. Og det gik ind!!! 👍🏼😎😂 -indtil jeg fandt ud af, at vi havde glemt min fantastiske Fatboy..... På mirakuløst vis fik vi den presset ind også, wouw. Til gengæld havde det været svært at gentage, så prøvepakningen blev den endelige pakning og bilen måtte stå urørt i 1 1/2 døgn.

Lastbilen kom i går. 65 kasser og 13 andre ting (stige, vasketøjskurv, krukker, strygebrædt (som jeg også havde glemt at komme i bilen, men som IKKE fik plads), billeder (håber de holder), tæppe etc) Vi lastede alt op, Tommy (chaufføren) tog imod og pakkede. Ca 6 m3.

Resten af dagen igår gik med at rydde op, sælge de resterende møbler, køre ting til genbrugsstationen (med hjælp fra Jeff, da min bil var ret så fuld, tak Jeff, min ven) snakke med ejendomsmægleren, arrangere en flytte-rengøring, forberede mad for en lang rejse, gøre rent i garage og så ellers rydde alle de sidste småting.

I morges stod vi tidligt op, for at afslutte alt. Det blev både kaotisk og med indslag af sydlandsk temperament inden vi ved 8-tiden kunne aflevere vores nøgler i ejendomsmæglerens postkasse og køre til Norra Hamnen i Malmö, hvor Finnlines færge til Travemünde afgik. 9 timers færgerejse på en båd med 183 lastbilschauffører og ikke meget andet service end en Sauna og finsk kildevand i hanen.

Nu er vi ankommet til et hotel 3 timer ned i Tyskland og jeg har prioriteret at få sendt dette, da det jo er lige nu at alt begynder at rykke. Jeg har forladt Danmark og Sverige.

Jeg er på vej. Endelig på vej.

Jürgen, Wallenhorst, 10. maj 2018



Med Turning Torso i ryggen, kigger vi forsigtigt, men optimistisk fremad...

193 views