• JORGE RODRIGUES KIRCHHOFF

Erikas Stunt

For et antal måneder siden, straks inden jeg flyttede til Portugal, besluttede vi, at Erika skulle tage det kørekort, som hun aldrig havde taget, og som hun i og for sig heller ikke havde haft så meget brug for.

Det var perfekt timing, da vi snart skulle flytte og Erika ikke havde noget fast arbejde – et kørekort, som ville være rart at have – for os begge to. Det passede også med at vi var i god tid før brylluppet.

Vi vidste ikke, hvor meget tid Erika ville have fremover.

Dette har vist sig at være rigtig godt tænkt 😊


celebrating - anything and everything - at that time

Hun tilmeldte sig en stor lokal køreskole inde i det trafikalt kaotiske Lissabon, vel vidende at vi snart skulle flytte udenbys. Dette mest fordi, at alle køreprøver foregår derinde, så det er en stor fordel, at træne dér.

Af forskelige grunde trak lektionerne ud, og først 17 dage før vores bryllup fik hun en tid til den praktiske prøve. Den teoretiske havde hun klaret galant desforinden 😊

På Erikas request var der INGEN som vidste at hun skulle op den pågældende dag.


Jeg blev vidne til et sandt myller af køreskolebiler, med nervøse unge mennesker ved rattet, som kørte fra, og kørte til.

Dette var køreprøvecentralen for hele Lissabon-området...

I Erikas bil var der 2 elever. Erikas kørte bilen på vej ud, og da de kom tilbage var det den anden elev, som sad ved pedalerne.

Da de passerede mig, prøvede jeg at se Erikas ansigt, hvordan det var gået, men uden held.

Bilen parkerede, og derefter gik der nok ½ time. En halv time!

Jeg forstod så småt.

Der faldt mange salte tårer, inden de var klar til at forlade bilen......

Der havde været rigtig meget stress op til denne prøve, Erika havde taget en del extra lektioner, vi var pressede på tid, men ville have dette kørekort i hus inden.



Jaco with a good customer :-)

Herefter blev det intensivt.

Som sagt 17 dage til bryluppet.

Jeg kan se, at de 2 indlæg jeg havde publiceret før denne dag handlede først om hvor utroligt travlt vi havde og hvor stressede vi var, og dernæst et indlæg, som fortalte, at nu havde vi fra den ene dag til den anden købt en butik.

Så Erikas tårer var en reaktion på mange ting og sigende for det pres hun befandt sig under.

Hun var dog fast besluttet på at gennemføre en ny prøve snarest muligt, men tilbage på kontoret var den første ledige tid først 2 uger senere, 2 dage før brylluppet.

Erika ønskede denne.

Jeg syntes, at det var en rigtig dårlig idé.

Erika lå nærmest på knæ,

men jeg holdt fast; ”Søde Erika, det er ikke hele verden, og skulle du IKKE klare det, så vil det i den grad påvirke dig på din bryllupsdag, som betyder så utroligt meget for dig!”

Dernæst blev vi enige om, at hun skulle stå som reserve, hvis der skulle komme en aflysning eller en anden åbning. Dette meddelte vi køreskolen, og med røde øjne kørte vi hjem – med mig som chauffør.


Erika with her teacher, Jaco

Som sagt var det en ekstrem travl tid, og det fortsatte. Forbereldelserne til brylluppet blev mere og mere intensive og overtagelsen af butikken var alt andet end problemfri.

I denne periode skrev vi kontrakt, hvoraf det fremgik at butikken skulle være vores fra den 1. oktober, således at vi kunne presse en bryllupsrejse ind mellem dette og brylluppet.


Erika got a lot of stamps in her Log Book

1 uge før bryluppet kom de første gæster til Portugal, heraf min mor Inge, min søn William og vores toastmaster Niclas, som skulle bo hos os.

Yderligere forberedelser, brunch og middage med skandinaviske gæster, og også tid til både øl og golf.

På den første golfrunde i sommervarmen spillede vi (William, Niclas og jeg) faktisk rigtig god golf, og fandt til vores store overraskelse iskold champagne inkl rigtige champagneglas efter de første ni huller.

Det stod der bare!

På den næste golfrunde, stadig i sommervarmen, spillede vi med min gode ven Amadeu og her fik vi også en overraskelse efter de første ni huller.

Min telefon ringede, og jeg hørte den tilfældigvis. Det var Erika.

Hun sagde; ”Jeg har noget jeg skal fortælle dig, og jeg tror ikke du bliver så glad!”

Jeg tænkte ups, hvad er dette, idag er det onsdag og der er 2 dage til vi skal giftes...

Jeg sagde; ”Lad mig høre, jeg er klar”.

Erikas svarede, lidt tøvende; ”Jeg har fået mit kørekort!!!”


Now Erika is free - at last...

Da 4 mandestemmer sekunder efter i kor råbte ”Congratulations” ind i røret, var jeg stadig forvirret.

Hvad var det lige der var sket?

Men jeg kom relativt hurtigt frem til, at forberedelsen til dette ”stunt” måtte være startet den dag hun dumpede...

Erika havde sagt, at hun havde så mange ting, der skulle ordnes før brylluppet, så hun allerede tog afsted 3 dage før for at bo hos sin søster. Dette havde jeg i og for sig undret mig lidt over, men accepteret 😊.

De dage hun havde været nødt til at tage ind til Lissabon inden dette – med forskellige forklaringer, kunne jeg nu regne ud, havde været for at tage lektioner.


Første gang jeg så Erika efter hun fik sit kørekort, ja det var da hun kom gående mod mig i en lang hvid kjole med Gean ved sin side.

– men hun ville ikke køre hjem....


What it was all about :-)


Jorge, Portugal, 13. Oktober 2018

0 views

2019 by Jorgen