2019 by Jorgen

  • JORGE RODRIGUES KIRCHHOFF

Et år er gået

Søndag.

Kom på at jeg har lovet at fortsætte med at skrive, og satte mig for at se om jeg havde et udkast liggende jeg kunne finde inspiration til at arbejde videre på…

Siddende i min favoritstol, så jeg pludselig at det i dag er 1 år og 1 dag siden jeg åbnede bloggen.

Ét år!


Det er altså 1 år siden, jeg forlod min arbejdsplads og var ved at sælge mit hus og i gang med at planlægge alle kommende aktiviteter og forandringer.

Det er 1 år siden, jeg svarede på alle spørgsmål om, hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde og hvad jeg havde for planer og hvordan mit liv ville se ud om fx et år.

Det er 1 år siden, at jeg begyndte at skrive om alt dette, og det er 1 år siden jeg forlod alt derhjemme, forlod mine børn, forlod mit sikkerhedsnet og tog min Volvo og kørte sydpå.


Me...

Det havde jo været interessant, hvis jeg havde skrevet ned, hvordan jeg troede at livet skulle se ud i dag, og der står helt sikkert noget at finde i nogle af alle indlæg jeg har gjort det seneste år.

64 er det blevet til. Lidt mere end hver 6. dag.

Funderinger har der derfor været nok af, men havde jeg kunne gætte, hvordan livet ser ud i dag?


Det hurtige svar er et rungende ”NEJ”!

Jeg havde ikke kunnet forestille mig, at vi havde en butik – og som fylder så meget i vores liv.

Jeg havde troet at jeg allerede havde købt et sted at bo.

Jeg havde formentlig sværget på, at mit portugisiske ville være bedre på nuværende tidspunkt.

Jeg havde i ærlighedens navn, nok heller ikke troet at jeg ville få så mange udfordringer, som jeg faktisk har haft. Jeg havde nok tænkt en gennemsnitspuls langt lavere end den har vist sig at være!!!

Jeg læser en del om andre skandinavere, som flytter og er flyttet til Portugal og jeg gætter på at jeg ligger suverænt nummer 1 i ”puls-ligaen”!


Er det godt eller dårligt?

Det spørger jeg mig selv, da det er meget relevant spørgsmål…

Mit svar må være, at jeg fra hjertet ønsker, at der kommer lidt ro på, at jeg kan begynde at stresse lidt mindre. Jeg tænker, at det kræver mere stabilitet, både med boende, job og økonomi – og selvfølgelig også med relationer.

MEN. Jeg vil også sige, at hvis alt går godt, så er denne proces nok vigtig at gå igennem.

Mange af de udfordringer, som jeg oplever rent personligt, og som jeg ikke skriver så meget om her, handler om forskellige sprog og kulturer, og om stress og usikkerhed. Disse kan føles hårde at skulle igennem, men fantastiske at komme hel og styrket ud af på den anden side.


Event yesterday, getting inspiration of new businesses

Mange gange, når jeg har som mest travlt, føler jeg mig privilegeret.

Det handler om, at føle sig som en del af samfundet – integreret vil jeg ikke sige, men jeg er en del af pulsen….

Jeg tænker, at de fleste, som flytter herned, gør det som pensionister, og at det selvfølgelig er noget helt andet.

Det er let at føle sig glad over at man ikke er pensionist endnu, for så har jeg – i bedste fald - 10-13 år ekstra at tage af.

På den anden side, så er der mange andre som kan være lykkelige for at de endnu ikke er 54, så de har en masse år til gode ift mig.


Nej, det er ikke det, det er ikke alderen.

Min situation er langt mere spændende og udfordrende, at have både et arbejdsliv og en ny familie at forholde sig til.

-at være tvunget til at lære sproget, ikke for at kunne bestille en liter mælk eller et glas sangria, men for at kunne begå sig, for at blive betragtet seriøst, for at overhovedet kunne kommunikere med fx Erikas familie eller en del af vores kunder.

-at være tvunget til at finde en levevej, at lære sig nye ting, at knokle for overlevelse, at gå træt i seng, at skabe kontakter og så finde tid til at bare nyde, ind i mellem, men velfortjent.

Sorry, det er selvfølgelig også velfortjent at nyde som pensionist, men det er jo definitivt noget helt andet.

Future harmony?

Nej, havde jeg fået spørgsmålet for et år siden, havde jeg ganske sikkert svaret, ”Jeg har ingen som helst idé om, hvordan mit liv vil se ud om et år, og det er en del af planen. Jeg ønsker ikke at have en fast plan, jeg kaster mig ud i det, og må tage en dag ad gangen!

-eller et år ad gangen….


Her er jeg, alive ’n’ kicking 😊



Jørgen, Ponte de Rol, 14. april 2019

65 views