• JORGE RODRIGUES KIRCHHOFF

Forældre er kun til låns

Så har Erika og jeg haft vores første ferie siden vores bryllupsrejse i september.

Denne gang tog vi Gean med og tog bilen til Spanien – for at holde påske med min mor og for at fejre hendes fødselsdag.

Skønt at komme væk fra hverdagen, skønt at kunne fejre sin mor, og faktisk dejligt med en lang køretur også – jeg har altid elsket at være på vej, og Erika har det stort set ligesådan. Gean sov konstant i 8 timer.

Selv ikke en stor national benzin-strejke i Portugal kunne stoppe os 😊


My mothers house...

Jeg skrev for ikke lang tid siden omkring at få besøg af sine kære.

Jeg har jo haft min mor boende i Spanien de sidste 15 år, og sagde faktisk det samme til hende dengang.

Indret dit liv efter, at du ikke får besøg, og vær glad når du får det.

Vi lever travle liv, og det er dyrt og tager dyrebar tid at tage på ferie. Jeg og ungerne har ikke besøgt farmor så meget, som hun skulle kunne have tænkt sig.

Men herfra tager det 7-8 timer i bil, hvilket føles lidt lettere.


Birthday Dinner in La Cala, Mijas Costa

Jeg har tidligere præsenteret min mor i et indlæg her på siden (This is my mother).

I fredags fyldte hun 83 og er ekstremt frisk, i hvert fald mentalt.

Hun har problemer med sine knæ, hvilket besværliggør visse ting, men trods dette klarer hun alting selv.

Men nu er hun klar til at flytte hjem til Danmark. Hun ved hvad hun vil og hun er kræsen, og er skrevet op til nogle nøje udvalgte lejligheder i Brøndby.

Det er blot at krydse fingre, det kan gå hen og tage mange år, ingenting er sikkert, men hun tror på det.

Som Erika siger til mig; ”Du er stædig, som din mor”!

Efter jeg er flyttet herned er min mor det menneske jeg snakker mest telefon med og dermed også suverænt den person, som jeg snakker mest med på mit modersmål.

Felicia og William kommer ind på en delt 2. plads.


Photo: Gean Sales

Det er interessant det her med forholdet forældre-børn.

Jeg var nok som mange unge mænd, ganske selvstændig. Jeg havde ganske tidligt ikke længere ”brug for” mine forældre, selvom jeg altid har haft et godt forhold til - specielt min mor.

Det er lidt det samme i mit forhold til mine børn. De er selvfølgelig det vigtigste for mig, men de lever deres liv, og det vigtigste for mig i den relation er, at de har det godt - og så skal de vide, at jeg altid findes der for dem.

Har de det godt, så har jeg det godt, og så har jeg ikke et stort behov for at have tæt kontakt hele tiden.

De kan på den anden side heller ikke forvente, at jeg indretter mit liv efter dem – at jeg for eksempel findes i nærheden den dag, de får børn, hvis de er så heldige.

Man er forældre resten af livet, men man behøver kun at bære dem, indtil de kan gå selv.


A walk in Mijas Pueblo

Jeg kan indrømme i al offentlighed (=her), at Erika ofte spørger mig; ”Hvornår snakkede du sidst med Felicia”? Har du snakket med din mor i dag”?

Det er også Erika, der seriøst har spurgt om ikke min mor vil flytte til os i Portugal, i stedet for at flytte til Danmark?

Jo, s’gu’!

Familien er absolut vigtig for os skandinavere, men hernede føles det alligevel som mere. Jeg tror også, at det handler om en større respekt for de ældre generationer.

Derfor falder det nok Erika mere naturligt, at tænke tanken, at min mor skulle flytte hertil.

Men det vil hun så ikke. Hun er stædig. Nu har hun været nok udenlands.

Men vi kan jo spørge igen om et år eller to…


Guess who is Felix?

Stædig og selvstændig er hun – og har altid været.

Vi hjalp med at bære en gammel grill ned fra hendes tagterrasse og med at stramme nogle skruer, som sad på et meget besværligt sted – ellers klarer hun ALTING selv!


Vi fejrede fødselsdag, vi spiste paella, vi blev opvartede i hendes lille hjem og nød den dejlige udsigt, vi var på marked, vi havde masser af gode samtaler, vi studerede sommerfugle og meget mere.

Tak for nogle dejlige dage, vi ses snart igen 😊



Jørgen, back in Portugal, 22. april 2019

0 views

2019 by Jorgen