• JORGE RODRIGUES KIRCHHOFF

Hygge

Her i Portugal er der VM-feber - eller snarere Ronaldo-feber.

Og her i familien er der definitivt også VM-feber. Med min mor på besøg i øjeblikket har vi hele 5 (FEM!) lande at holde med, og de er alle med i VM og det går ok for alle.

I aften skal vi se Sverige-Tyskland.


Sommeren er kommet, og vi er begyndt at sidde ude og nyde de milde aftener.

Vi har inviteret Erikas familie til svensk midsommer på søndag.

Gean har en enkelt examen (matematik = Jørgen klar til at hjælpe) tilbage inden han har 3 måneders sommerferie.

Vi har været på småudflugter både i nærområdet, inde i Lissabon (storbyen, som jeg numere kun tager ind til, når jeg har et konkret gøremål) og lidt længere væk.


Checking the restaurant where we will have our wedding

Vi prøver at finde et passende niveau på aktiviteterne, så det ikke bliver for hårdt og så der også er tid til "hygge".

Hygge er et af de få danske ord, som Erika kender - og som hun til og med kan udtale!

Hun har faktisk også forstået det - by heart - hvorfor vi opsøger det, præcis som rigtige danskere!


Under mine 2 måneder i Lissabon sidste år havde jeg en oplevelse, som fik mig til at fundere over hygge i Danmark kontra i Portugal, og jeg satte mig og skrev lidt om det, hvilket følger herunder.


Jørgen, Torres Vedras, 23. juni 2018



Hygge - to be happy the danish way (sorry about the shaken picture...)

Havde et brev jeg skulle have postet, falder over et lille lokalt postkontor, og går ind.

Kø-lap-system, som så mange andre steder, 3 valgmuligheder, og jeg forstår ingen af dem. Vælger een. 5-10 andre mennesker, 3 til at betjene, hurtigt går det ikke, heller ikke for kunderne.


Kontoret sælger breve og kartonger i alskens størrelser, men også bøger. Jeg ser pave Benedictus på et par stykker af dem (han var på besøg i Portugal et par dage tidligere).

Jeg går nærmere.

Og minsandten om ikke een af bøgerne har overskriften "hygge"!

Mit portugisiske er jo alt andet end flydende, men trods dette tænker jeg at ordet virker meget u-portugisisk, så jeg kigger nærmere.


Det viser sig at være en bog, skrevet af en dansk kvinde tror jeg, omkring danskerne som verdens lykkeligste folk, og jeg forestiller mig, at forfatteren bruger 100 sider på at forklare at "hygge" er svaret på, hvorfor vi er så lykkelige.


The pope as witness


Jeg sætter mig på hug for at tage et billede af bogen i den portugisiske boghylde, og der går ikke mere end et splitsekund før een af kvinderne bag skranken udbryder højt at det er strengt forbudt at fotografere på dette kontor!

Jeg reagerer lige så hurtigt; "så slap dog af kælling"! Frygteligt irriteret over, at nogen vælger at bruge kræfter på noget så uskyldigt.

Jeg siger det selvfølgelig ikke så højt, og på mit eget sprog. Samme sprog som ordet "hygge".

Jeg når at tænke, at jeg er i et andet land, og at jeg selvfølgelig skal acceptere de normer og regler, som findes her, og jeg når også at tænke at jeg nok kan finde ud af at sige undskyld på portugisisk, når jeg bliver kaldt frem, men opgiver tanken om at forklare min sjove oplevelse med den danske bog.

Jeg når til og med at tænke at paven faktisk var vidne til dette, og at han formentlig har kunnet læse alle mine tanker også.

En anden ting jeg får gjort, er at checke at jeg rent faktisk nåede at tage billedet 😉


Jeg bliver kaldt frem til herren til højre.


Det næste billede tager jeg 1 minut senere.

Postkontoret ligger ved en større plads/park, og jeg går ud på denne og 10 skridt til højre og jeg havner midt i mændenes domæne.

Ligesom bænke er sat op rundt omkring er der her fasttømret en 8-10 små borde med hver 4 fasttømrede stole.

Her sidder og står mændene og spiller kort og domino.

Det er mandag og klokken er godt og vel 5 om eftermiddagen.

Jeg tænker wouw, de forstår at hygge sig.


Det er en smuk eftermiddag, og lige her og nu er jeg vidne til ren sydeuropæisk idyl.

For der ingen tvivl om at disse aldrende mænd hygger sig, og at de på denne måde har mange venner, som vi alle ved en vigtig ingrediens for at føle sig lykkelig.

Min tanke er klart at dette ligner mere lykke end man finder på en tilsvarende eftermiddag i København.

De kan være udendørs og få masser af D-vitaminer.

De behøver ikke at drikke alkohol for at mødes med alle vennerne.

De er et stolt folk.


The portuguese men knows how to "hygge"...

Men; de er selvfølgelig - forholdsmæssigt - også et økonomisk meget fattigt land.

Og; de skal finde sig i firkantede regler på postkontorerne, regler som måske også gælder andre steder og måske der findes yderligere mærkelige regler?

Og så skal de finde sig i provokerende turister, som tror at de skal komme ned til deres land med deres normer og attituder.

Specielt de turister, som bliver der længere tid (end den typiske forlængede weekend), de opfatter næsten sig selv som en del af folket, og får typisk en "næsvis" attitude.

Og så er der jo de danske turister, som er udprægede arrogante og selvfede, fordi en eller anden korrupt undersøgelse har sagt at de er verdens lykkeligste folk.


Men tilbage til det seriøse spørgsmål, nemlig hygge - og lykke.


Jeg har læst at man bare skal sige et faktum tilstrækkelig mange gange til sig selv i en periode, så tror man til sidst på det.

Mon det er det danskerne gør?

"Åh, vi hygger os så meget", "iiiihh, hvor vi hyggede os", "Det er altid så hyggeligt, når vi er sammen" osv osv

Og vupti, så tror vi på det, og dette medfører at vi vinder konkurrencen om at være jordens mest lykkelige folk.


Nej, der ligger selvfølgelig meget andet i dette, og der er ingen tvivl om, at rigtig mange portugisere har det svært, og slet ikke har det sikkerhedsnet, som vi har.

På den anden side er der jo rigtig meget, som fungerer fantastisk godt i Danmark, og dette ved danskerne godt, fordi vi er et oplyst folk.


Så lad os fortsætte med dette, med at være bevidste om alt det gode vi har, at vores ledere faktisk har gjort og gør det godt, men også fortsætte med at være ambitiøse og med at stille krav.


Og så kan vi jo altid tage en forlænget weekend til Portugal, hvor vi får meget for vores penge, og vi kan blive inspirerede eller fascinerede af hvordan de i modsætning til os, lever store dele af deres liv udendørs.


-og så kan vi tage et billede af det....


Jørgen, Lisboa 19/5-2017

73 views

2019 by Jorgen