2019 by Jorgen

  • JORGE RODRIGUES KIRCHHOFF

Intet nyt er godt nyt….eller?

Jeg har fået spørgsmålet; sker der slet ikke noget spændende i Portugal længere?

Og svaret er; Joooo, alt for meget!


Jeg vælger indtil videre at holde mine kulturelle, sprogmæssige og øvrige ægteskabelige udfordringer uden for dette forum, selvom de fylder relativt meget i mit liv hernede.


Eftersom lige netop den del af mange nok skulle kunne opfattes som det mest interessante at læse om, så lover jeg at overveje at forsøge at beskrive dele af dette ved en senere lejlighed.

Til gengæld sker der så meget andet, hvilket også er een af grundene til at jeg ikke har skrevet et stykke tid.


We were lucky....

Statsminister i Portugal, Antonío Costa, er blevet genvalgt, og forhåbentlig kan Portugal fortsætte i en positiv udvikling. Blandt andet bør de laveste lønninger blive langt højere. Jeg mener at mindstelønnen lige nu er på 680 € og størstedelen f den portugisiske befolkning har en månedsløn på under 1000!


Hvis jeg personligt skal bidrage med højere lønninger til almindelige mennesker, så kræver det at jeg oparbejder en sund forretning, så vi kan ansætte til en god løn.

Om det så er BBB eller noget andet må tiden vise, men lad det være et mål. Det havde været fantastisk at tilbyde en god medarbejder mere end forventet!


Alt imens jeg kæmper for dette gik Thomas Cook koncernen konkurs.

Det lykkedes dog hele den skandinaviske del at få lov til at fortsætte produktionen, og jeg har fulgt hele scenariet fra sidelinjen.

Vi har bare været igennem så meget, og vi overlever det hele med en kampgejst og team spirit, som er få virksomheder forundt.

Jeg er kanon stolt af mit firma ❤️


Det er hårdt arbejde og en sund og positiv indstilling til både virksomheden og kolleger, som giver succes, og alt jeg har lært mig gennem årene i firmaet, vil jeg prøve at overføre til mit professionelle liv her i Portugal.




Så kommer det her med sproget.

Jeg kommer ikke udenom det, selvom det havde været det letteste, og jeg forstår mere og mere, hvorfor det er så vigtigt.

For 3 uger siden startede jeg endelig på den skole, som jeg har ventet på ganske længe.

Det er portugisisk for udlændinge, og det er kommunen (Torres Vedras), som tilbyder dette.

Det er gratis, vi skal blot købe bøger.

Og så skal vi komme!

I løbet af undervisningen, bliver der sendt et papir rundt, én gang under første halvdel og anden gang under sidste halvdel. Her skal vi skrive under på, at vi er til stede.

Kurset er på 150 timer, og vi skal være der minimum 135 af disse.

Vi er 25-30 personer, som mødes 2 gange om ugen, kl 19-22, på den lokale skole. Hele efteråret, vinteren og foråret frem til april måned.


Ana Paula, on my school

Kaffen i skole-caféen er god og billig!

En “Meia de leite” (min type kaffe med mælk) 20 centimes og en “café” (espresso), som stort set alle portugisere vælger koster 14!


Vi kommer fra mange lande og de fleste af os har været her relativt kort tid. Et ukrainsk par har dog været her 18 år og har 11.000 kalkuner på deres gård!

Ukrainere er dem, der er flest af. I øvrigt kommer vi fra Senegal, Indien, Estland, Kina, Guinea, Colombia, Rusland, Kongo...- og Skandinavien!

Vores professora er en kvinde i min alder, Ana Paula, og stort set alt foregår på portugisisk.

Portugisisk er definitivt ikke let, men Ana Paula er go’, og tydelig, og tålmodig.

Jeg tror, at det er præcis hvad jeg har brug for.


Waiting outside BBB....

Vi har mildest talt ligget vandret med BBB, da vi er midt i en ekstremt besværlig registreringsproces, så vi har kun lige været hjemme at vende for at sove i de sidste 2 ugers tid.

En sen aften i sidste uge, satte jeg tørretumbleren i gang.

Det var første gang vi brugte den i det nye hus og i øvrigt den eneste maskine, som ikke var nyindkøbt.

Vi har stillet den i det lille rum under trappen i garagen, hvor også vaskemaskinen står.

Næste morgen var elektriciteten gået, så jeg kikkede ind i det lille rum.


FØJ for pokker. En sort sky stod ind i ansigtet på mig og der lukkede af brændt plastic!

Tøjet inde i tørretumbleren var fint (hvilket jeg først opdagede flere dage senere), men resten var totalt dækket i sort, sort sod, vægge, dør, vaskemaskine!


Erika ringede spontant til firmaet, som har bygget huset, og sådan cirka 2 min og 13 sekunder senere ringede det på døren og en elektriker kom ind og kunne konstatere, at ingenting udover tørretumbleren var gået i stykker, elektriciteten fungerede og 10 minutter senere kunne han forlade os, sort som en skorstensfejer, og han ville ikke have noget for det...


Our ex-drying machine

Vi har efterfølgende forstået, hvor heldige vi har været, og takker (både Erika og jeg) de højere magter for vores fortsatte gode helbred.

Det lader til at der har været ild i tørretumbleren.

At jeg den sene aften valgte at lukke døren til det lille rum kan have stoppet en mere alvorlig brand i at udvikle sig.


Efter dette kom jeg på noget. Forsikring af huset?

Jeg har ligesom været vant til at alt kommer af sig selv, så man ikke behøver at tænke så meget. Man kender ligesom systemet.

Nu blev jeg seriøst usikker...

Jeg måtte krybe ind til min bank (hvor jeg nok sad i en time inden jeg blev ekspederet), og måtte ydmygt spørge om jeg måske havde en forsikring hos dem...


Det havde jeg!

Og så lavede vi en rapport sammen, og et par dage senere kom der en mand ud og så på sagerne.

-og de dækker heldigvis alle reparationer 😊


What is happening outside, when we are busy doing other things.... - a gift from neighbours!

Dette kommer jo oveni, en del andre reparationer i huset.

Der er ikke noget som hedder hverken slutbesiktning (det svenske navn) og heller ikke 2-års-besiktning.

Nej, jeg har sendt en mail eller to, og ringet til dem, og så kommer de, når det passer dem.

Nogle døre som ikke kan lukke, en postkasse, som ikke kan åbnes, nogle el-kontakter som ikke fungerer, et håndtag, der er faldet af, og lidt andre småting.


Vi har en snæver og en lille smule stejl indkørsel til garagen (som vi stort set ikke skal bruge), og der støder bunden af Volvoen imod, hvilket jo er relativt upraktisk, og lidt besværligt at løse.

-Jo, så er der jo fugtskaden fra vandtanken fra sol panelerne.

Den opdagede jeg forleden, og den er ikke så sjov.

En del malerarbejde og formentlig et garderobeskab, som helt eller delvist skal byttes ud….

Så der må forventes håndværkere i huset i den nærmeste tid.


Til gengæld, så er vi højst halvfærdige med huset.

Stadig kun et bord og 4 stole i vores stue, som til gengæld er fuldstændig proppet med bikinier og andet ”Beachwear” fra sommersæsonen i BBB.

Lys har vi heller ikke så meget af, så det bliver til en del stearinlys.

Køkkenet fungerer og vores soveværelse, og vi nyder terrassen og jeg nyder kontoret og udsigten.

Fiberkablerne lader vent på sig, så et ustabilt 3-4G er hvad vi har nu.


Sushi and Vinho Verde, served outside, still weather for that :-)

Men;

Den der venter på noget godt, ser ikke disse småting, som noget særligt, og jeg kan jo nævne, at vi fortsat har sommer hernede, 22-25 grader.

Kaffen indtager man i skyggen, og om aftenen kan vi sidde ude, så vi kan have Tino med på restaurant.

September og start oktober har været fantastiske vejrmæssigt, og jeg nyder virkelig at man kan være så meget ude.

Jeg nyder selvfølgelig også fortsat de lange ture på stranden, som nu er stort set helt mennesketom. Jeg møder højst nogle surfere på min times gåtur i bare tæer.



Até já!


Jorge, Praia Azul, Setembro 16, 2019


93 views