2019 by Jorgen

  • JORGE RODRIGUES KIRCHHOFF

Mål for 2019

Nu kan jeg ikke vente længere

Jeg skal til at i gang...

Nu starter jagten på at blive en del af samfundet!


Employment Center - Torres Vedras

Som jeg tidligere har skrevet om, så bruger jeg denne blog til at reflektere.

Når jeg sætter mig for at skrive, så bliver jeg tvunget til at reflektere, hvilket jeg trives med.


I reflektionens klare lys, føles det ganske tydeligt for mig, at jeg har været igennem den første fase af mit nye liv i Portugal, og er pa vej ind i den næste.

Jeg lagde fra starten en slags plan inkl budget, som tillod mig at vente til det nye år med at for alvor begynde at tænke praktisk indebærende; hvad skal jeg leve af?

Jeg havde også en plan, at jeg skulle købe et hus INDEN 2019.


Hvad som ikke fandtes i mine planer var at købe en Lingeri-butik!

Dette har selvfølgelig trukket masser af ressourcer og gjort, at jeg ikke har haft den tid, som jeg havde regnet med.

Jeg har dog nu trukket mig næsten helt ud af den daglige drift af BBB, og må lede andre undskyldninger for at slippe det, som jeg kan mærke, at jeg trækker mig fra...


Jeg skal integreres og jeg skal have en indkomst!


BBB er Erikas og min fælles investering, men butikken er Erikas, hun lægger 60-70 timer om ugen dér. Jeg findes mest i kulisserne, samt indtager rollen som økonomi direktør.

-og forhåbentlig kan butikken på længere sigt (og gerne på kortere også) give et afkast, som gør at vi får en indkomst, Erikas indkomst.

Vi har ingen umiddelbare planer om, at BBB skulle kunne bære to lønninger.


Who said macho? Maybe I will work for BBB in the future...

I must admit, I really LOVE our logo!

Jeg vil have en indkomst, fordi jeg rent faktisk begynder at have alvorligt brug for den for at holde en nogenlunde levestandard – ikke nødvendigvis den høje standard, som jeg er vant til fra de nordligere himmelstrøg, men trods alt en standard som føles ok.

Men jeg vil også have et arbejde og en indkomst for at blive integreret, og blive en del af fællesskabet.

Men også for at blive udfordret, være kreativ, opbygge aktivitet og energi, og bidrage til samfundet.

Portugiserne er definitivt åbne for en hvid mand som mig, så med den rigtige indstilling bør dette ikke være så svært.

Med tiden måske jeg helt kan føle mig hjemme, velkommen og tryg.


Der er selvfølgelig mange ting, som skal falde på plads for at komme så langt og den første nøgle er; sproget, dette fantastiske sprog, som ALLE snakker hernede 😊


Jeg tog et første skridt i sidste uge, da jeg gik til den lokale arbejdformidling (Centro de Emprego) med målet at booke et møde omkring min situation, som ny og arbejdsløs.

Jeg var bevidst om, at de nok ikke tilbød mig arbejde som det første, og jeg var helt indstillet på, at mit første mål var at få hjælp til at lære portugisisk.


Maybe I could work for my friend Nuno, who has invested in a big "Plasma Cutting Machine"?

Også her tager man et nummer, når man besøger et offentligt kontor, man skal blot vælge et emne - årsagen til at man ønsker at tale med nogen. Stort set alle steder hernede står der en mand ved nummer-maskinen og spørger, hvad du skal, så hjælper han med at tage det rigtige nummer og komme i den rigtige (elektroniske) kø.


Denne morgen fik jeg ikke noget nummer.

Han sendte mig direkte videre til sprogskolen. ”Vi kan jo ikke hjælpe dig med et arbejde, før du kan sproget”!

Jeg var en anelse overrasket, måske en smule skuffet, men samtidig glad og optimistisk, da han oplyste at jeg kunne få det gratis og fortalte mig, hvor jeg skulle gå hen.

Præcis hvad jeg ville.

Det viste sig at være på en lokal skole, ikke langt fra BBB - men kontoret var åbent kl 19-21 denne dag!

Jeg dukkede op samme aften og blev fulgt af diverse korridorer til det pågældende kontor, hvor jeg pænt sad og ventede indtil en venlig kvinde kaldt mig ind.


Det viste sig at være som manden i arbejdsformidlingen havde sagt, jeg var kommet til det rigtige sted og de kunne tilbyde mig gratis sprogskole 😊

Sådan, fedt, bare at komme igang!


Men den var optaget nu.

-så jeg kunne starte i september....

Ellers andet?

Så det skal jeg – men der er så lige 8 måneder til.


Possibly my future school

Jeg skal ikke koge meget mere suppe på dette, men sagen er den, at dette er eksakt min situation lige nu, og jeg trækker mig....

Jeg synes, at det er rædsomt kedeligt at sidde foran en computer og lære et besværligt sprog.

Jeg har sagt til mig selv; minimum 2 timer om dagen fra nu af!

Jeg kan ikke klare mig uden.

Jeg kommer ikke til at føle mig hjemme, jeg kommer ikke til at blive betragtet som ”integreret”, som jeg jo ønsker.

Der er meget få som behersker engelsk bare nogenlunde, og der er absolut ingen, som snakker engelsk med andet end deciderede turister.

Jeg er ingen turist!


maybe I should build modern houses for resale?

Så sproget skal føre til arbejde, og arbejde genererer måske en indkomst – og med disse to-tre ting, så ser alt meget bedre ud.

-og det er det fase 2 går ud på.


Mine mål her i starten af 2019 er derfor:

  1. Holde fast i at udvikle mit portugisiske hele tiden – og bruge det

  2. Tænke arbejde, tænke business, tilbyde min hjælp, gøre noget

  3. Videreudvikle BBB

  4. Investere i noget fast egendom

  5. Be happy 😊


Ind the end, this is what it is all about :-)


Jorge, Ponte do Rol, 3. Februar 2019

64 views