• JORGE RODRIGUES KIRCHHOFF

Meningen med livet - at hjælpe andre?

Jeg havde min første filosofiske periode, da jeg boede ½ år i Paris, da jeg var 21-22 år gammel.

Jeg fandt et nordisk bibliotek, og begyndte at låne bøger, en del var af franske forfattere.

Her faldt jeg over Jean-Paul Sartre, som blev min introduktion til filosofien.

Jeg kan huske at jeg fandt ham relativt underholdende/letlæst – i hvert fald når jeg sammenlignede med Kierkegaard, som jeg også fandt nogle bøger med – han var noget tungere...


Hvis ikke selfiestangen var opfundet havde jeg gerne hjulpet til her...

Jeg kunne allerede dengang godt lide at skrive, ikke at jeg gjorde det så meget, men det var en udtryksform, som passede mig, hvor jeg ikke blev forstyrret i mine tanker.

Jeg kunne skrive tanker ned og derefter ændre og finslibe, så mit budskab blev præcis, som jeg ønskede.

Det kunne handle om et brev til en kæreste eller det kunne bare være funderinger, som jeg ville have ned på print. Jeg eksperimenterede også med digte i disse år.


Skriveriet blev aldrig til mere, og det har i øvrigt været lagt på hylden de sidste 30 år.


Min gode ven og ex-kollega, Kenneth, har viet sit liv til at hjælpe andre

Jeg kan huske, at jeg havde et stykke papir fra den tid liggende i mange år.

Der stod noget i stil med:


Livet har ingen mening.

Men hvis man alligevel skal finde et mål i livet, så må det være at forsøge at være så lykkelig som muligt.

Jo bedre evne man har til at glemme at livet ikke har nogen mening, desto lykkeligere bliver man.

Derfor må målet med livet være at forsøge at glemme at livet ikke har nogen mening.


Idag kan jeg sige, at jeg ikke er kommet så meget længere...

-og det er selvfølgelig ikke den fulde sandhed, men jeg er stadig samme person, som blot har lidt flere år og erfaring på bagen.

I mit blog-indlæg, som hedder ”Rodløs”, skriver jeg lidt om rodløshed (eller rastløshed, som flere af jer mente at det egentlig handlede om)

Manglende mening, rastløshed, kedsomhed.


Vi hjælper hinanden...

Jeg synes nok stadig, at det er relativt fornuftigt, det jeg forfattede i Paris for over 30 år siden, selvom jeg føler mig klogere idag.

Jeg skrev en anden lap til mig selv 30 år senere, hvor overskriften var:


Jørgen, du keder dig!


Dernæst stod der:


Hvornår er det at du IKKE keder dig?

· Når du elsker

· Når du rejser

· Når du spiller golf (som regel)

· Når du løser opgaver

· Når du er ude i naturen i vind og vejr

· Når du læser en god bog

· Når du skriver/er kreativ

· Når du bliver udfordret

Den slags skal du gøre mere af!


Den lap fandt jeg for et par timer siden, og tænkte, at det var tid til at tage fat på det, at jeg ikke må glemme det, når nu det bliver hverdag hernede.

De ting jeg skriver om her, er jo til stor del det mit nye liv handler om. Jeg har valgt at lave store forandringer i mit liv, fordi jeg havde brug for det, fordi jeg troede på det, fordi jeg valgte at følge mit hjerte.


svært at se, I know, en lille fugl vi prøvede at hjælpe for et par uger siden

For den som ikke helt kan følge min krøllede hjerne, så handler det om, at når jeg gør disse aktiviteter, så er jeg der 100%.

Jeg har ingen tanker om, at jeg hellere ville gøre noget andet, eller tanker om, hvad jeg skal gøre bagefter eller en samvittighed som sætter spørgsmålstegn ved det rimelige i, at udføre den pågældende aktivitet i det øjeblik.

Aktiviteten har min fulde opmærksomhed, hvilket ikke er selvklart i mange andre situationer.

Rastløsheden er glemt for en tid.


Jeg skulle kunne skrive masser om livets mening og oplevelsen af en manglende mening, men jeg vil gemme det til en anden gang.

Jeg vil nøjes med at sige, at det er kærligheden, som har ført mig væk fra mine vante rammer og det er anledningen til at jeg sidder her og skriver (som er een af de kreative situationer, som jeg kan være 100% fokuseret på).



Min kærlighedsrelation betyder også, at jeg vil lave et tillæg til min gamle tekst om livets mening.

Meningen med Erikas og mit liv lige nu er at hjælpe hinanden. Om det handler om at hjælpe med at finde mening eller om at blive lykkelig kan egentlig være det samme, men jeg tror at vi begge føler det meningsfuldt at støtte hinanden i de meget forskellige situationer, vi befinder os i.

Og det er klart, at en del af meningen med livet er at elske sin næste – altså vores 3 børn.


Tillægget bliver derfor:

En mening med livet er at hjælpe andre!



Jørgen, Portugal, 4. juli 2018

0 views

2019 by Jorgen