• JORGE RODRIGUES KIRCHHOFF

Om en måned er der bryllup

For cirka 3 måneder siden kom jeg til Portugal.

Flyttede ind i vores fælles hus, hvor Erika og Gean allerede var flyttet ind.


This is it....

Erika begyndte at snakke om bryllupskjoler, bryllupskager og bryllups alt muligt andet...

Jeg var muligvis ret så bestemt, da jeg sagde ”helt ærligt, lad mig lige lande, der er for pokker 4 måneder til vores bryllup”!

Nu er der så mindre en én måned tilbage, og det føles som om at der er noget som ånder os i nakken...


Vores toastmastere skriger på information og beslutninger om både det ene og det andet.

Vi skriger på Rita, ejeren af restauranten, for at at få svar på nogle af alle de uklarheder, som stadig findes.

Vores præst beder om at færdiggøre listen over de sange som skal bruges til ceremonien.

Søster Diana, som har lovet at lave bordkort, spørger efter en endelig gæsteliste... Oh, shit, har vi fået svar fra alle?

Nogle sene afbud ligger pludselig og lurer – vi venter på endeligt svar fra disse.

Overnatning i vores hus før og efter, dette er både en logistisk og en praktisk opgave, som skal ordnes.

Og ikke at forglemme det civile bryllup, som jeg skrev lidt om ”at gifte sig i Europa” for nogle måneder siden. Det er gået yderligere bananas siden da. Vi har nok besøgt 10 offentlige kontorer og fået lige så mange svar og haft fat i mindst 3 oversættere for at få oversat de internationale udskrifter vi har fået fra Danmark og Sverige (som fortæller at jeg er klar til at blive gift).

Og så er der lige kommet en bryllupsrejse ind over. Af arbejdsmæssige årsager er vi pludselig nødt til at få den planlagt relativt direkte efter brylluppet. Det skulle kunne blive en light version?


Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at den ro, jeg udviste for 3 måneder siden har holdt i sig.

Hold da helt op, hvor er der mange ting!

Ovenstående punkter er nogle af de ting vi slås med lige nu, men der tilkommer en hel del i øvrigt, såsom ringe, blomster, fotograf, tøj og kager. Ingen af disse ting er 100% på plads endnu. Måske omkring 50%?

Og skal man holde tale? Føj, definitivt ikke en favorit – ikke begyndt endnu!


Business Meeting at Kailua

Ok, jeg har så lige læst ovenstående igennem, og forstår hvorfor der er stress på.

Hvis du er een af vores kære gæster, så kryds fingre for at alt er på plads, når vi ses den 14. september.

Hvis du IKKE er een af vores gæster, så må du også gerne krydse fingre 😊


Fruit Juice at the beach

Nå, men vi holder os ganske så optimistiske – endnu.

Den seneste person, som fortalte mig om sit bryllup sagde, at det definitivt IKKE var en nydelse.....

Gæsterne havde det godt, men det havde de ikke!!

Lad os kalde det et ærligt svar.

Men det er da bemærkelsesværdigt, at jeg vælger at skrive et indlæg omkring vores bryllup og alt (indtil videre) handler om alt som skal ordnes....


Sunset at Kailua

Derfor vil jeg afslutte med at sætte fokus på noget andet.

På kærligheden.

Det er da helt fantastisk at vælge at ville leve sammen med et andet menneske resten af sit liv!

At Erika, som definitivt er troende tør satse på en moden mand fra nord, som er ikke-troende.

Og at jeg tør forlade alt det vante og det trygge for at satse på noget så uvist.

Vores valg er et stort valg. Vores bryllup bliver en stor dag.

Vi bliver omkring 80 personer, vores nære og kære.

Vi kommer til at have solnedgangen i det vidunderligt smukke atlanterhav som kulisse.

Restauranten hedder Kailua, den ligger syd for Lissabon, og vi synes vitterligt at der er rå-romatisk og fredfyldt.

Det kan ikke fås smukkere.

Vi skal aldrig glemme hvor priviligerede vi er, at have muligheden for dette. Som i ALDRIG!


We have ordered this kind of weather, and this kind of atmosphere...

Med det vil jeg gerne have sagt, at trods alle uløste gøremål og trods den stress, som jeg her har omtalt, og trods min gode vens beskrivelse, så er jeg helt sikker på at vi får den smukkeste og mest romantiske dag i vores liv på stranden i september.

Vi glæder os vildt - som i helt vildt! 😊



Jørgen, Fonte da Telha, 16. august 2018

126 views

2019 by Jorgen