• JORGE RODRIGUES KIRCHHOFF

Portuguese - a wonderful language...

Updated: Jul 15, 2018

Der bliver snakket rigtig meget portugisk hernede!

Men det er MEGET begrænset, hvor meget jeg bidrager med….

Mine kontaktflader er stadig for få og for lette til, at jeg behøver anstrenge mig alt for meget.


Med mit relativt set ok kendskab til andre tilsvarende sprog, så har jeg nok hele tiden tænkt, at jeg kommer til at have forholdsvis let ved at komme ind i det og klare mig.

Jeg har glædet mig, og følt mig stærk og fyldt med energi ved tanken.


Men nu er jeg her og helt ærligt: det føles TUNGT!

Det er ganske enkelt ET SINDSYGT SVÆRT SPROG!


Det er utroligt så meget modstand ens krop eller sind kan oparbejde mod at seriøst prøve.

Per automatik vurderer man om det virkelig er nødvendigt, om der ikke ville være en hel del fordele ved at bibeholde ens status som TURIST?

Som helt almindelig turist blandt mange andre, bliver man betragtet som gæst i landet, og man kan føle sig velkommen (pga de penge man tilfører landet), og det portugisiske man trods alt kan vil blive betragtet som flot - af en turist.

Det vil føles dejligt kravløst (er det et svensk ord?), og er muligvis det det hele handler om....

Jeg er ikke i humør til at folk stiller krav til mig! Jeg har jo præcis flyttet fra alt det!

Bent (Jørgens ex-chef, red.) var jo den som stillede krav, med alt ret i øvrigt, men den epoke er jeg vel forbi?


Portuguese culture

Nej, seriøst, jeg er nok relativt klar til nye udfordringer og krav, men sagen er den, at portugisisk er klart sværere end jeg havde regnet med.

Når jeg ikke koncenterer mig til det yderste, forstår jeg ganske enkelt ikke så meget som et ord.

Nogen gange lyder det seriøst som om de har kommet en kartoffel i munden!


Nå, men de er jo heldigvis søde og rare, og Anna er een af dem.

Hun arbejder på City School i Torres Vedras, hvor de mest underviser portugisere I engelsk, men ind imellem kommer der en forvildet udlænding, som ønsker at blive bedre til deres eget sprog.

-Portugal-portugisisk, ikke Brasil-portugisisk, som det meste man fx kan finde på nettet er.

Desværre er der ikke så mange som mig, så der fandtes ingen klasser jeg kunne tilmelde mig.

I stedet får jeg nu eneundevisning for første gang I mit liv.

Så nu starter det for alvor.

Her i juli kører vi 2 gange om ugen + en hel del lektier.

I august holder hun ferie, og så ser vi hvordan vi fortsætter derefter.


Anna, my teacher


Første lektion havde overskriften: “Bolo de Berlim” – Berliner-kage, og her lærte jeg navnene på alle deres forskellige kager. Ikke lige mit interesse-område…..

Men shit, hvor der spises mange kager I dette land!!

Bolo de Berlim er kagen, som bliver solgt på de fine strande I stedet for frugt, øl og vand for den sags skyld.

Men den mest kendte er “Pastel de nata”, en lille frækkert med lækker vaniljecreme, som producers I 100.000-vis hver dag.


Bolo de berlim

Anden eller tredje lektion havde overskriften “Eu gusto é do Verão” – jeg elsker sommeren.

Her lyttede vi til en kendt portugisisk pop-sang. Jeg spurgte om hun ikke havde noget rock-musik, men nej…

Vi lyttede til sangen, og jeg skulle udfylde visse ord, som var udeladt I teksten.

Der var bl.a. lidt om årstider, og I slutningen af sangen lød teksten;

“…..Om vinteren får vi influenza og feber, om vinteren er det sommer I Brasilien og I Sverige begår man selvmord I tusindvis”!

Tak for kaffe siger jeg – det var så den pop-sang!


Furia de Acucar, portuguese pop-band

I går havde jeg seneste lektion, og nu har vi fokus på at opbygge mit ordforråd, hvilket er noget sjovere.

-ikke fordi det er særlig let, men fordi det føles så brugbart.

Så nu ved jeg, hvad regnorm, tidevand og gummistøvler hedder 😊


Men jeg kender også lyden af og niveauet på de portugisiske pop-sange.

-og jeg ved, at jeg kan bestille en “Berliner”, en “Himmel-flæsk” eller en “Nonne-mave”, når jeg går på café – og det er definitivt også portugisisk kultur 😊


-a few Pastel de nata....only a few..

Rent faktisk, så tror jeg at jeg vælger at gå mine egne vej – som jeg plejer.

Bibeholde kaffen når jeg går på café, men droppe kagerne, fortsætte med rockmusikken fremfor popmusikken og forsøge at lære mig de interessante ord og glemme de uinteressante.

-og det er vel også en slags kultur! Eller?



Sommerhilsner fra Portugal, 14. Juli 2018


2019 by Jorgen