• JORGE RODRIGUES KIRCHHOFF

Rodløs...

Jeg tror egentlig, at jeg er et rodløst menneske.

Spørgsmålet er om jeg altid har været det?


Jeg tænker rodløs som en følelse af ikke at tilhøre noget sted - fysisk.


Jeg boede de første 18 år af mit liv i samme hus i Solrød, syd for København. Jeg havde desuden min mormor som nabo og mine kusiner som genboer! Vildt egentlig, og ret så fantastisk.

Da jeg flyttede havde jeg dog ikke en tanke på at komme tilbage. Faktisk tror jeg, at jeg ikke ønskede at komme tilbage.


Når jeg tænker efter har jeg nok aldrig ønsket at komme tilbage til et sted, hvor jeg har boet.

Jeg har selvfølgelig mange, og både lykkelige og mindre lykkelige minder, fra de forskellige steder, jeg har boet.

Men en decideret følelse af, at dér kunne jeg godt tænke mig at være eller bo igen?

Nej!


Har det noget med rodløshed at gøre?


Born different

Eller var det noget som kom, da jeg byttede land første gang?

Det var i 1995, måneden inden William blev født.

Jeg ved det ikke...

Jeg tænkte på alt dette under rejsen ned gennem Europa...


Jeg kan være ærlig at sige, at jeg definitivt har følt mig handicappet i Sverige pga min begrænsede kendskab til både svensk sprog og kultur.

Ikke så jeg har følt det, som et stort problem, men der er ingen tvivl om, at jeg er blevet en mere stille person i løbet af mine 23 år i Sverige, formentlig forstærket af en eksisterende introvert side.

For mig virker det ret indlysende, at det er sværere at “slå rod”, når man ikke føler sig 100% “hjemme”, som i min situation i Sverige.

Men det har aldrig fået mig til at ønske mig tilbage til Danmark!

-og desuden føler jeg heller ikke et savn af hverken Danmark eller Sverige nu når jeg befinder mig i Portugal.


Så et andet spørgsmål kan være:

Rejser jeg fordi jeg er rodløs, eller er jeg rodløs fordi jeg rejser?


Hvis det er det sidste, så skulle man kunne konkludere, at det er lidt smådumt, det jeg gør nu - igen - i hvert fald hvis man ser, det at være rodløs, som noget dårligt.

Men er det det? -dårligt at være rodløs?

My feets are safe...

Hvis jeg omvendt rejste fordi jeg var (eller er) rodløs, så vil jeg konkludere, at det var min rodløshed gav mig mod til at tage afsked med alt det kendte, og så er det vel ikke så dårligt?

Rodløsheden gav mig i så fald dette eventyr.


Som med så meget andet er der vel i så fald en forside og en bagside med at være rodløs.


Jeg tænker, at der må findes en eventyrer og en tryghedssøger i os alle sammen.

Men vi har nok bare forskellige mængder af de to.


Og så tænker jeg, at man er forskelligt anlagt for at være/blive/føle sig rodløs.

Nogen bliver ufrivilligt tvunget væk fra deres trygge hjem (måske pga en meningsløs krig) og ender op et andet sted i verden, hvor de aldrig komme til at føle sig helt hjemme.

Andre har noget i sig, som giver en uro, selv om man ikke ufrivilligt bliver flyttet.


Urolig sjæl!

Jeg har brugt det udtryk før, for at beskrive, hvordan jeg har det indeni.

Jeg har også forsøgt at beskrive det for Erika for at fortælle, hvad det er for en mand hun skal giftes med.

Jeg har en urolig sjæl!

Jeg tror at det er en kombination af stress, kedsomhed, rodløshed og det at føle sig anderledes i mange situationer, som giver mig denne uro.

Jeg har lært at håndtere den, men den er ikke altid rar.


Så skulle jeg kunne slå rod på et tidspunkt ville det helt sikkert være (mindst delvist) positivt for mig.

Og det er klart at tryghedssøgeren i mig ønsker at slå rod nu snart.

Desværre er det ikke noget man kan bestemme sig for at gøre, tror jeg.


En troende ville uden tvivl mene, at det er lige netop det, som er så fantastisk ved at finde gud.

Jeg forstår det.

Sagen er den, at jeg forstår det fuldstændigt.

Som et barn som sover i midten i forældrenes seng, så trygt, så trygt.

Men igen, ikke noget man kan bestemme sig for - ikke mig i hvert fald.


Roots are important

Så for at afslutte, hvor jeg startede.

Jeg tror, at jeg er født rodløs.

Eller måske er jeg født det forkerte sted?


Jeg tror at jeg leder ro, eller ønsker en roligere sjæl Men samtidig, som en modsætning til dette, er jeg utrolig taknemmelig for, at jeg har taget det spring, som jeg nu har gjort.

-og det må jeg takke rodløsheden for!


Jørgen, Ponte do Rol, 22. maj 2018

0 views

2019 by Jorgen