• JORGE RODRIGUES KIRCHHOFF

Sintra – et eventyr

En del af min rejse handler om at etablere nye kontakter, at lære en ny kultur og et nyt sprog at kende, og derfor skal jeg forsøge at være lidt mere udadvendt end tidligere.

Dette handler både om venskaber og trivsel, men også om overlevelse, da det meget vel kan være den vej, som skaffer mig en indkomst i Portugal.

-og så kan det jo være at det kan påvirke min rodløshed (og rastløshed?) i den rigtige retning!


Quinta da Regaleira - the castle

Én af de ting jeg har gjort er, at blive medlem i ”Inter Nations”, en international ex-pads-forening.

Der findes en hel del sociale arrangementer i Lissabon-området, men jeg har i første omgang tilmeldt mig gruppen, som hedder Lisbon Professional Networking Group.

I denne gruppe var der møde samme dag, som mine møbler ankom til Portugal, så jeg må vente til næste møde – om en måneds tid.


In the middle of the garden....

Forleden dag så jeg så et opslag i en anden gruppe (Lisbon Explorers Group) omkring en udflugt til et af de gamle antikke slotte i den fantastiske by Sintra, som ligger ½ time nordvest for Lissabon.


Jeg valgte at deltage, også for at være "kontaktskabende", jeg har faktisk været der før.

Quinta da Regaleira hedder det, en i bogstavelig forstand fabelagtig have fra 1800-tallet, indeholdende slot, hemmelige gange, vandfald og meget mere, alt sammen som et univers af symboler og metaforer.

Stedet er ikke mindre end fantastisk, og jeg vil klart anbefale en udflugt hertil, hvis I befinder jer i området.


Typical view in Sintra

Det blev en rigtig hyggelig formiddag i selskab med tyskere, franskmænd, en polak, en brasilianer, nogle amerikanere, en Puerto-Ricaner, en hel del portugisere og alt mulig andet.

Og jeg er ret sikker på, at jeg trak gennemsnitsalderen NEDAD! -faktisk.



Lunch afterwards


Forresten: Jeg parkerede ca ét minut fra hovedindgangen, hvilket burde være umuligt, men ikke desto mindre var nødvendigt, da jeg ellers var kommet for sent....


- en lidt stolt Jørgen, Ponte do Rol, 28. maj 2018



0 views

2019 by Jorgen