• JORGE RODRIGUES KIRCHHOFF

Snake inside

Et billede siger mere end tusinde ord....

Mange mennesker behøver ikke at se en levende slange for at føle ubehag.

Somebody?

En følelsesmæssig kraftig reaktion på billedet, efterfulgt af en tanke; ”jeg vil ikke se mere, jeg vil ikke vide mere”.


-og så teksten ”Snake inside”!

Inside what? -er der måske nogle der tænker?

Ja, ok, rolig nu, den var ikke nede i nogens bukser eller lignende!


Men den var inde i huset – og den var inde på badeværelset!


This fellow we found in the bathroom

Stakkels Gean, det var ham som fandt den – eller snarere faldt over den, da han gik ud på badeværelset.

Shit, hvor ville jeg gerne have det på film (jeg griner hjerteligt ved tanken! 😊)

Hans chok, hans rejehop (på stedet?), hans ansigtsudtryk, hans flugt....


Det lykkedes ham at lukke døren, og til og med efterfølgende at sætte en seddel på døren (deraf overskriften "Snake inside"), hvis Erikas og jeg skulle komme hjem.

Han googlede ”orange og sorte slanger”, og hans tolkning blev, at der var tale om en meget farlig slange.

Med den lukkede dør, valgte han at fortrænge skrækken og vente på bedre tider.

Han badede i poolen med sin kusine, Paola, på 7 år, som vi har på besøg.

Da de var færdige og tørre, bevægede de sig forsigtigt ind i huset igen.......


Her mødte han slangen ude i hall’en.

Nyt chok.

På det tidspunkt troede han, at det var en ny slange og at den første stadig befandt sig på badeværelset, men i skrivende stund er vi ret overbeviste om, at der var tale om samme slange og at den har snoget sig ud under badeværelsesdøren.

Herefter blev det kamp på liv og død.

Paola blev sendt langt væk, og Gean fandt nogle lange koste frem. Den forsøgte hele tiden at angribe og vi mistænker at den gik direkte efter struben!


Det lykkedes Gean at få den ind i et hjørne, hvor han satte ind med et afgørende angreb med kemiske våben.

Rengøringsmiddel, eddike og klorin.....


I det øjeblik kom vi hjem!

Hjæææælp!!


WARNING! Thanks Gean :-)

Men kampen var faktisk allerede overstået.

Gean havde vundet, slangen var ikke farlig længere (og havde muligvis aldrig været det).

Survival of the fittest.


Det var aldrig en fair kamp, hvilken ingen af parterne var klar over i kampens hede.

Vi har nu læst os til, at det kan have været en ”mælkesnog”.

En snog er ganske ufarlig, så med et sådant navn må en mælkesnog være endnu mindre farlig, hvis det er muligt.

En ”begynderslange”.

Mindre farlig end en vandslange!


Nå, ikke mere om dette, blot en lille historie fra livet i Portugal.

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er tilhænger af, at vi mennesker tager livet af uskyldige dyr, når det passer os.

Rent faktisk er jeg stærk modstander af både zoologiske haver og vores dyreholdning generelt, og vil gerne opfordre alt og alle til at være kritiske til det forhold dyr-mennesker, som præger dagens samfund.

Men for fluer og edderkopper gælder det ikke, dem må vi godt ”splatte ud”.

Og for slanger som truer een på livet, gælder det selvfølgelig heller ikke! 😊.


so beautiful!


Jorge, Silver Coast, Portugal, 25. juli 2018

0 views

2019 by Jorgen