• JORGE RODRIGUES KIRCHHOFF

Ta’ jer sammen Portugal, og behandl jeres hunde værdigt!

Updated: Jun 13, 2019

Er der forskel på en skandinaver og en portugiser?

Svaret må være et relativt klart ”ja”! Masser af forskelle.


Leo going to Kindergarten

Hvad hvis det er 2 hunde jeg tænker på?

Det eftertænksomme svar er nok, at jeg ikke ved det, har aldrig tænkt over det.

Men det spontane svar ville nok blive et klart ”nej”!

Jeg tænker på hundenes psyke, instinkter, loyalitet og så videre.

For i øvrigt er der en verden til forskel;

Deres liv er

  • som lys og mørke

  • som liv og død

  • som frihed og fængsel


Resting after a tough day...

Jeg har netop været på besøg i Sverige (for at overraske min elskede Felicia på hendes 27-års fødselsdag).

Jeg boede igen hos mine gode venner, som har en hund, Leo, og som skulle på en lille ferie nogle dage, mens jeg var der.

Jeg fik derfor til opgave at hjælpe med Leo….

På den måde fik jeg lov til at følge med på en dag i Leos liv, og her skal I få forskellen på Leos liv og på det hunde-liv vi ser i Portugal.

Reward after kindergarten

"I'll eat it outside, I think"...

Leos liv på en hverdag

Han starter morgenen med, at alle siger god morgen og han får masser af opmærksomhed og klap

Hans skåle fyldes med friskt vand og mad.

Han følger så med ud i bilen, og bliver kørt til hans ”børnehave”, hvor han mødes med alle vennerne.

Her får han fortsat opmærksomhed, og der er mindst én udflugt om dagen, hvor han får den motion, han behøver.

Tidlig eftermiddag bliver han hentet igen.

Han bliver kørt hjem og typisk får han en godbid og hviler derefter i sofaen.

Efter aftensmaden går han en tur på en times tid med et familiemedlem.

Så bliver det lidt mere sofa og kærlighed, inden han hopper op i dobbeltsengen og sover dér hele natten.

Excursion with Classmates

I LOVE water!

På grund af skiftende arbejdstider er det kun i gennemsnit hver anden dag, han er på institution, de andre dage og i weekender følger han med familien. Han får masser af opmærksomhed og ALTID 2 lange gåture hver dag, typisk én af dem med andre af hans hunde-venner (altså ikke fra institutionen), som typisk samles på et stort fredet område i Falsterbo.

Han bliver klippet regelmæssigt og kommer til lægen, hvis han har ondt i halsen….


Ok, him again, time to go home

Kontrasten til dette liv ser jeg i Portugal

Dette er det første kritiske indlæg om Portugal jeg laver på min blog, men det er noget jeg har oplevet fra første dag.

Rigtig mange hunde har et elendigt liv hernede.


Vi bor i et ”fint område” med store huse, og som mange andre steder er grundene rammet ind med høje mure og store porte.

Her er dejligt at bo, bortset fra én ting – hunde som gør på alle døgnets timer.

På grund af de høje mure og hække ser vi ikke alle disse hunde, men hører dem kun – og når én hund gør, så starter hele koret. Det er faktisk ganske enerverende og ganske frustrerende, når man ønsker at føre en samtale eller sove for eksempel. Men allervigtigst; det er mange gange frygtelig synd for disse hunde.

No Name dog in Portugal

Fra vores soveværelse kan vi dog se en enkelt hund, nabohunden.

Den bor i et bur på omkring 6 m2, og mit gæt er, at den befinder sig dér i 23-24 timer hver dag.

Den viser tydelige tegn på stress, når den bevæger sig fra den ene side til anden, fra den ene side til den anden, frem og tilbage, frem og tilbage.

Buret bliver spulet med vandslangen, mens hunden er derinde. Dette højst hver aften – måske hver anden?

Man ser den logre med halen, når familien kommer hjem, eller kommer ud fra huset, men det er ikke ofte at nogen kommer helt hen og giver ham den opmærksomhed eller kærlighed, som han ønsker.

Jeg har aldrig set hunden indendørs.

Hans bur er hans hus, hans have, hans soveværelse, hans toilet.

Part of Routines is to walk around and around - and around

Jeg vil tro, at familien har det godt økonomisk. De ejer en velbesøgt restaurant, har 2 mellemstore børn og arbejder meget.

Og vi har bortset fra deres behandling af hunden ingenting at sige om dem – de virker absolut rare og sympatiske.

Men jeg tror ikke de tænker – der er ganske enkelt et helt andet syn på hunde hernede.


All alone - even at night

Jeg er ikke selv hundemenneske, og ville nok aldrig acceptere en hund i hverken sofa eller seng, men at behandle dem på denne måde er for mig helt uacceptabelt.

Jeg vil lade dette være en opfordring til Portugals befolkning og myndigheder, at tage fat i dette, at ændre moral og love, og begynde at respektere deres hunde og give dem et værdigt liv.

Dette er ikke godt nok Portugal!!



Jørgen, Höllviken 29. maj 2019

34 views

2019 by Jorgen