2019 by Jorgen

  • JORGE RODRIGUES KIRCHHOFF

This is My mother

Så kom min mor på besøg.

Hun var her en uge, med sin lille hund Felix.

Hun bor udenfor Fuengirola i det sydlige Spanien, og kørte bil hertil.

Hun er 82.


Det er vitterligt imponerende, hvor meget hun stadig kan. Og meget af det hun kan, det kan hun, fordi hun vil det!

Hun har aldrig valgt den lette vej, og hun har altid kæmpet for det hun ville.


The couple, Inge & Felix, at a café in Lisbon

Da både hendes mor og min far døde med kort tids mellemrum, valgte hun at flytte til Spanien.

Mit gæt er at hun var 68 eller 69, da hun flyttede...

Hun valgte at bosætte sig i et område væk fra alle turister, og har boet dér siden.

Her lever hun, med Felix, med sine spanske naboer, med sin udsigt, med den dejlige varme og med alle hendes interesser.

Alle gøremål og langt de fleste udfordringer klarer hun selv.

Og hun keder sig aldrig.



Og så har hun jo Felix.

Han er en Yorkshire Terrier, på min alder i hundeår, altså stadig ung og stærk.

Det er de to, og de to alene, det meste af tiden, hvilket gør at Felix er sygeligt afhængig af min mor. Han vil stort set ingenting, hvis ikke han er i umiddelbar nærhed af hende og kan se at hun er der.

Men han er så sandelig også vigtig for hende!

Så ingen tvivl om, at det er godt for hende at have en hund.


My mother, Felix and Paola

Min mor har jo, om nogen, sat præg på mit liv og på den person jeg er blevet, og dermed på de valg jeg har taget.

(Her kan du have et billede af Kyhns billede)

Man bliver født med en vis personlighed og derefter bliver man formet.

Nærmeste familie og andre berøringsflader påvirker med traditioner og værdier og tanker, og et sted midt i alt dette er man på papiret blevet voksen, hvad det så end indebærer?

Men min mor har uden tvivl været den voksne, som betød mest i min barndom, og som gerne ville præge.


Midsummer games; she hit the bucket just as good as everyone else!

Min mor er meget praktisk anlagt, langt mere end mig.

Hun er meget økonomisk, mere end mig.

Hun har et stort hjerte, specielt i sit forhold til familie og nære venner, her hænger jeg muligvis på.

Hun er meget stædig, og på det punkt synes Erika at jeg ligner min mor meget...


Hun begyndte at tænke på at komme hjem til Danmark, lidt inden jeg mødte Erika.

Hun startede processen, både med hensyn til boligplaner hjemme i Danmark og hun begyndte at rydde op for at sætte sit hus til salg.

Mit valg at flytte til Portugal har definitivt slået skår i hendes tanker om, at flytte hjem, da jeg udgør 50% af hendes børn.


Lunch at Foz do Arelha

Det er jo let at læse af ovenstående, at min mor kan have inspireret til mit valg at flytte - bevidst eller ej (jeg ved det ikke selv).

Dette ved hun jo godt, så selvom hun ikke er glad for min beslutning, og måske forsøgte at påvirke mig til at blive i Skandinavien, så respekterer hun mit valg.


Dette viste hun med al tydelighed den uge hun var her, og det er jeg utrolig taknemmelig for.

Det handler om, at respektere de valg andre tager, og det handler om ikke at bruge energi på noget du ikke kan eller skal forandre, og det handler om at få det bedste ud af en given situation og have sit fokus dér. Det handler om at være positiv.

Dette er ikke altid det typiske billede af en 82-årig.

Jeg har en stærk og uvidenskabelig fornemmelse af, at der findes mere små-brokkeri blandt ældre end blandt unge.


Erika carries Felix, Felix eyes fixed on my mother...

Nej, min fantastiske mor er ikke en gennemsnits-82-årig!

Hun siger for eksempel altid fra, når andre kommer med de sædvanlige unuancerede, generaliserende, udlændinge-kritiske udtalelser.

Dette gider hun ikke at høre på, hvilket gør mig glad og stolt.


Hun holder fast i sin plan, har sit spanske hus til salg (det er dog et tungt marked) og ønsker at komme hjem.

Hun vil hjem og hjælpe mennesker.

For eksempel og om muligt hjælpe indvandrerbørn med gratis dansk undervisning.

Jeg krydser fingre for at det kan lade sig gøre.

Det er stort.


Jørgen, den iberiske halvø, 28. juni 2018

114 views