• JORGE RODRIGUES KIRCHHOFF

This is Valentino

Locked in the shower for emidiate wash

Man har mere eller mindre intensive perioder i livet.


De fleste oplever perioder, hvor man synes at der sker for lidt.

Typisk går man ned i tempo og taber måske lidt energi, man kan til og med blive lidt deprimeret.

Heldigvis kan man også vælge at bruge tiden til noget.

Man kan se en serie eller flere på tv.

Man kan hænge endnu længere ved de sociale medier.

Man kan også gå ud og bruge penge, købe nyt tøj eller nye møbler, eller hvorfor ikke et nyt hus?

Man kan også begynde at drikke mere end man burde.

A break on the daily walk

Selvfølgelig findes der masser af mere seriøse/fornuftige alternativer, som typisk tager endnu mere af din tid.

Man kan dygtiggøre sig, tage kurser og videreuddanne sig, man kan søge nye udfordringer med et nyt arbejde, man kan skaffe sig et barn eller man kan skaffe sig et kæledyr!


Nu for tiden er det nok de færreste, som føler at de har for meget tid.

Faktisk føler de fleste, at de har alt for lidt tid. Trods dette har 80% af os (et skud i tågen) tid til mindst et par timer med sociale medier hver eneste dag, hvoraf en stor del som oftest ikke er super vigtigt.

Hi :-)

Nå, men det jeg egentlig vil komme til er, at der også kommer perioder i ens liv, hvor der sker for meget.

Typisk går man op i tempo, og den positive stress man oplever i starten, kan være utrolig heftig.

Man når bare så meget mere end i situationen, hvor der sker for lidt.

Man er nødt til det helt enkelt.

Og det er enormt tilfredsstillende.

Faktisk kan man i denne fase påtage sig endnu mere, da man befinder sig i den her positiv-stress-sindsstemning, selvom man måske ikke burde.


Men når der sker “for meget” er det selvfølgelig ikke ren lykke.

Man når ikke alt, kvaliteten af det man laver bliver måske dårligere, man har ikke tid nok til andre mennesker eller til sine kære og måske går den positive stress over i negativ stress, hvis der går for lang tid.

No, I DON'T want another baby.....

Jeg har været igennem de fleste faser (alle mulige...) efter at jeg brød mit gamle liv og flyttede til Portugal.

Men lige nu kommer mange ting samtidig.

Jeg har bestemt mig, at senest 1. September skal jeg have en indkomst eller en klar plan for det.

Denne dato er blevet fremrykket et par gange, da jeg jo har været engageret i butikken (BBB), som jo har været en investering af min tid.

Det ser ud til, at denne dato holder.

Jeg har planer om, at starte et større projekt op i samarbejde med nogle lokale entreprenører med masser af drivkraft og et kontaktnet, som man ikke takker nej til.

Så min research til dette er påbegyndt.

Det skulle blandt andet kunne handle om golf for skandinavere...

I LOVE Praia Azul

Og så er vi flyttet!

Det har også været et fuldtidsarbejde.

Huset er nyt, og blev forsinket og den eneste lampe der fandtes var i emhætten.

Vi har lavet et extra rum, som lager til BBB samt et ekstra soveværelse.

Jeg har prøvet så godt det gik at forberede, så det gik at flytte ind.

Og vist gik det at flytte ind, hvilket vi gjorde for et par dage siden, men sagen er den at vi ikke havde nogle møbler.....

Og vores budget er begrænset!


Og midt i alt dette, så havde Erikas mor lovet at overtage en hund, som Erika hentede og skulle overlevere til sin mor samme dag eller dagen efter.

Om dette var en snedig plan ved jeg ikke, men faktum er, at hunden aldrig kom længere end til os.

Jeg slog meget tidligt i Erikas og mit forhold fast, at jeg ikke var manden i resten af hendes liv, hvis hun ville have flere børn.

Dette accepterede hun (jo), men hun skulle tænke sig en hund, og vi blev enige om, at det kunne blive en realitet, når omstændighederne i vores liv var passende.

Det er de så IKKE endnu!

Men...

The very first night with us

Vi har nu en 5 måneder gammel hundehvalp!

Nej, han er ikke renlig - endnu.

Og nej, han havde ikke sine vaccinationer i orden.

Og nej, han skal ikke være mange timer alene som de fleste andre portugisiske hunde.

Og nej, man kan ikke vende blikket den anden vej ret længe inden han finder på noget.

Så for at blive skolet til at blive et nyt familiemedlem, så har vi påtaget os endnu en fuldtidsbeskæftigelse.....

First visit to the vet, vaccinations and...

...the nails had to be fixed as well

Jeg skulle kunne sige, at han er helt udenfor pædagogisk rækkevidde, men jeg har i og for sig aldrig haft en hund før.

Men udover at være hængt op det meste af tiden, at lorteposer er blevet en del af hverdagen, at forsøge at have tålmodighed, når det hvide tæppe endnu engang er blevt valgt som toilet, at stå tidligt op for at undgå alt dette, så er han jo både

  • Sjov,

  • Sød og

  • Skør


-og daddy bliver tvunget ud på herlige gåture ved kysten og stranden.

Vi har accepteret, at der ikke er nogen vej tilbage, og at vi må finde løsninger, når butik og andre projekter skal passes.

They told us he was a mix of Cocker Spaniel and "caniche"

Erika drying him after the first shower

Dette blev et hermed et indlæg om Tino.

Tino er kort for Valentine, men han hed egentlig Kevin eller Frederik eller noget, da vi fik ham, hvilket Erika ikke var tilfreds med.

I hans papirer så vi, at han var født den 14. Februar, hvilket Erika påstod var Valentines Day, og så blev han omdøbt til Valentine, eller Valentino, eller Tino.


Så velkommen til Tino.

Han er en kærlighedens hund, og det er vel ikke så tosset?


Jørgen, Praia Azul, 5. August 2019

74 views

2019 by Jorgen