2019 by Jorgen

  • JORGE RODRIGUES KIRCHHOFF

Vejen dertil.....

Min golfbane i paradis...


Der er noget helt specielt ved ”vejen til noget”.


To be on your way to something....

Jeg kan huske, da jeg flyttede til Sverige, nærmere bestemt til idylliske Höllviken.

Höllviken ligger længst i syd-vest på grænsen til Falsterbo-halvøen. Der er strande i alle retninger, og masser af naturfredede områder.

Jeg elskede, når jeg nærmede mig Höllviken på vej hjem fra arbejde. Den sidste strækning, som i øvrigt er snorelige, fra motorvejen og ud mod Höllviken, Falsterbo og Skanör.

Jeg følte mig priviligeret, at jeg boede, hvor jeg boede.

Det var en sand lykkefølelse.


Når det kommer til golf er det lidt det samme.

Golf for mig skal helst også være en naturoplevelse, og golfbaner har det med at ligge ude på landet og ikke så sjældent i smukke omgivelser.

Derfor er det ikke usædvanligt, at vejen dertil er noget specielt.

Når man tager til en golfbane for første gang ved man typisk ikke præcis, hvor den er, men man ved at man nærmer sig. Der opbygger sig en spændning og en forventning, og de gange, hvor det vitterligt ER super smukt på vejen dertil, ja da bliver ”vejen dertil” en del af min golfrunde, en del af min naturoplevelse.


Passing one of the bigger vineyards at the same time as a fellow biker.

Jeg elsker smukke landskaber, jeg elsker når naturen ikke er ødelagt at mennesker, jeg elsker udsigter.

Jeg hader store veje med meget trafik, jeg hader fabrikker, jeg hader højspændingsledninger.

Jeg ønsker, at mit hjem og min golfbane skal præges af det jeg elsker og ikke det jeg hader 😊


Jeg har fantastiske minder fra Københavns Golfklub, fra The Scandinavian og fra Sydsjællands Golfklub i Danmark og tilsvarende elsker jeg at komme til Barsebäck, Bokskogen og Ljunghusen i Sverige.

Jeg kan stadig mindes første gang jeg kom til Barsebäck. Det var dengang Scandinavian Masters blev spillet dér, og jeg vidste at jeg skulle spille på een af de allerbedste baner, jeg havde prøvet.

Jeg kan mindes den gåsehud jeg fik, da jeg kørte op af aléen mod klubhuset. Jeg glædede mig som et lille barn til at komme ud på banen.


Amadeu, my friend, shooting a perfect bunkershot!

Nu er jeg så kommet til Portugal og har fundet mig et hus i Torres Vedras kommune.

Der er ikke proppet med golfbaner her, men jeg fandt den som var tættest på, og tænkte at den skulle have chancen for at blive min ”hjemmeklub”.

-hvilket den er blevet 😊

Ikke at jeg har købt aktier eller betalt årsafgift, men det er den eneste jeg har besøgt indtil videre, og de ved hvem jeg er, og jeg får det til ”greenfee for lokale”.

Den hedder ”CampoReal”.


Den kvikke læser har nok regnet ud, hvad jeg vil komme til....

Nemlig ”vejen dertil”!

JEG ELSKER DEN!!!

Jeg kører tværs igennem landskabet. Jeg skærer hele hjørnet af og kører zig-zag af de små veje hele vejen. Min GPS har givet op, hver gang jeg ikke følger dens anvisning, så finder den en ny vej, som jeg så heller ikke følger.

Nu kan jeg så endelig vejen.

Det tager et kvarters tid og gør mig lykkelig 😊

Så at golfen går mindre godt gør ikke så meget, jeg er lykkelig alligevel!


Passing the small beautiful town of Turcifal on my way...

Forleden morgen, på årets varmeste dag til dato, valgte jeg at filme turen dertil.

Filmen har jeg så kortet ned fra de 20 minutter, som det egentlig tog, til 2:44 minutter.

Se filmen


-og nu tror jeg, at jeg tager afsted igen, Amadeu har ringet og vil spille igen.

Så nu må jeg ud på vejen dertil igen.....

Livet er ikke så tosset endda 😊



Jorge, Distrito de Torres Vedras, 9 de agosto 2018

64 views